Forstyrrelsen

En tid med fred

Der går fem år, hvor Dagan Stadr langsomt kommer sig. Mange gifter sig og får børn. Der bliver flere og flere blandede ægteskaber mellem Dagan Stadrninge og tatere og hedegængere. Mange tager flere koner og det er ikke ualmindeligt for en mand at have to koner – nogle få har tre. I alt sværger ca. 3000 mennesker troskab til Dagan Stadr. Ca. 500 er kommet ned fra Ultum for at slutte sig til det nye rige. I Ultum hersker Kalle Joutun nu.

Kvitebaune bliver befolket af nogle få familier. Palisaden bliver væltet og bygget tættere på og mange af de gamle huse bliver også væltet. Selve baunen bliver beplantet og dyrket med køkkenhaver og marker. Sølvsted bliver også genopbygget tættere på minen og et alter rejst i minen. Sølvet begynder at flyde. En by bestående af resten af de gamle kvitebauninge bliver grundlagt fem kilometer fra Dagan Stadr. Ellers blomstrer både Ruinerne, som efterhånden har fået navnet Vindrheim, Ulvegærdet og Dagan Stadr. Den har nu 100 store haller og nogle mindre huse og markerne strækker sig et par kilometer ud i alle retninger.

En gang om året, til midsommer holdes der ting. På det femte ting efter krigen sker der tre ting. Først dukker Boden fra heden op med Cernan og går i træning hos Knut. Dernæst besættes Vasmo af en messingdæmon som er skabt af Golcházha. Akh-Vasmo-Tilh. Denne er til for at give viden om Dødsherren til dem og lede dem mod det gyldne tårn. Han ved, hvordan stedets forbandelse skal løftes. Han kan også tilbyde Arge magi. Han kan gøre det meget nemt at lære magi, da han forstår en del af teorien omkring første cirkel. Han kender også meget til dæmoner og ved, hvordan de kan påkaldes. Navne. Desuden kan han hinte til, hvad hans herre er i stand til at lære fra sig.

Det gyldne tårn

De tager til det gyldne tårn. Arge flyver dem. Først besøger de Skapti som ikke er tilfreds med at se Boden underlægge sig Knut og slet ikke efter hun har overvundet Garm. Det kaster skam over dem begge to. Han forbyder dem at krydse hans territorium til fods og vil kun svare på ét spørgsmål. De spørger, hvad han ved om om det sorte tårn og det svarer han på.

De flyver videre nordpå og nødlander lige midt i tågen omkring tårnet. Boden når at springe ud. Her finder Svampekongen dem. Efter at de har udforsket lidt møder de ham og får tæsk. Arge og Miho bliver slået til jorden, men Knut lokker ham væk, så de kan undslippe. Miho bærer Arge ud (er nødt til at efterlade hans rustning og våben). På vejen møder de Ergjask som har set deres flugt ned i tågen og er gået ind for at hjælpe dem. Miho når at ramme Ergjask og såre hende hårdt, før hun opdager, hvem det er. De finder ud. Knut har imedens hårdt såret fundet vej over sydmuren – delvist hjulpet af Svampekongen som slog til ham så han fløj næsten over muren.

Ergjask viser dem vej til sin boplads, hvor sårene plejes. Akh-Vasmo-tilh dukker også op. Næste dag finder hun Knut. Efter at have brugt noget tid på at komme sig over sårene snakker de med Akh-Vasmo-Tilh som er sær. Han afslører magtfordelingen i den første alder for dem og lærer Arge om påkaldelser. Han pisser Ergjask så meget af ved at påpege, hvad hun er, at hun bortviser ham fra sit hjem og truer med at slå ham ihjel. Et par dage efter går de ned i fortet i dalen for at reparere rustninger og samle forsyninger og oplysninger. Her bliver Miho genkendt som Drageblodet og behandlet med absolut respekt. Hun bliver vist rundt og opvartet. De læser den oprindelige ordre og Arge roder lidt i arkivet. De lærer lidt af historien om Kiroku Ragara og Arge konkluderer, at det er ham der er blevet til Vogteren af tårnet. De snakker med Hama som er gammel og senil. Ergjask reparerer sin rustning.

Da de kommer tilbage får de flere oplysninger af Akh-Vasmo-Tilh som næsten er blevet til messing nu. De ved nu, hvordan man løfter forbandelsen. De beder ham om at forlade Vasmo og det gør han. Vasmo dør næsten af indre blødninger og Arge er også lige ved at slå ham ihjel, da han behandler ham. De beslutter sig til at tage op til det sorte tårn, så snart alle er raske. De henter tøj til Vasmo i den 25. hvide vinge og vil gerne betale dem tilbage i dyr, medicin, malm og lignende. Akh-Tilh deler sig op og begynder at inficere dyr og mennesker i området.

Det sorte tårn

Hvis de banker på til tårnet lukker Trællen til den Viljeløse Erindring selv op og opvarter dem. Han siger, at han har fået bemyndigelse af sin herre til at gennemføre forhandlingerne og at herren ikke kan være her selv, da det ville være imod de ældgamle skikke han følger. Trællen vil give dem værelser og gøre alting efter et meget omhyggeligt mønster. De vælger dog at blive stående i døren og forhandle derfra. Knut nægter at gå ind i mørket. De får soltårnet og Mosen og fri adgang til det sorte tårn. Ergjask går, da hun ikke mener soltårnet er hans at give. De undrer sig lidt over at ”herren” ikke selv er til stede, men får at vide at det ikke sømmer sig i forhold til de gamle skikke og traditioner han følger. Arge vil vældig gerne ned at kigge i tårnets kældre, men det vil Knut ikke være med til.

Boden er blevet fanget i af Trællen og placeret i tårnets kælder. Han vil bruge hende til at korrumpere soltårnet. Han vil lade hende slippe fri og finde en særlig nøgle til tårnet som er ”holdt skjult.” Denne nøgle vil åbne en sprække mellem tårnet og labyrinten. Nøglen er formet som et rundt segl i orichalcum med en glyf i som passer til et indhug over døren til det indre kammer. Glyffen går igennem pladen og stikker ud på bagsiden som en række jadepinde af forskellige længder som sidder på bevægelige skiver. En del af seglets mekanik er erstattet af jadeisolerede sjælestålsledere og en kapsel som indeholder et hjerteslags tid af Afgrundens mørke.

Trællen vil ”tabe” en nøgle til Bodens bur ned til hende, når han fodrer hende og siden gå til sin tronsal. Alle døre og udgange vil være låst undtagen den centrale skakt som fører igennem salen. Her vil hun finde Trællen i samtale med noget som kunne være Herren. Det er i virkeligheden Trællens egen skygge som er animeret og fyldt med en lille flig af malfeanerens bevidsthed. Boden vil finde dem netop som Trællen forsikrer ham om at planen går som den skal – ”Så længe nøglen er i sikker forvaring her har de ikke en chance for at åbne tårnet” (peger op på nøglen som hænger på væggen) ”Så snart de har hjulpet os af med vogteren angriber vi.”

De tager tilbage og beslutter at nakke vogteren. De lægger et baghold med et stenskred og henter folk i Dagan Staðr til at bygge dette. Miho beslutter sig til at prøve at blive mere nyttig og prøve at lære mere praktiske evner. Vasmo kommer til sig selv og har det bedre end nogensinde. Han har fået klaret tankerne for meget af sin tvivl og sin frygt. Selvom han lægger meget afstand til Ergjask hader han hende ikke længere. Vi er nu i den første uge af nedgående ild.

De finder rundt i Jordens Perle og trænger ind i det centrale tårn. Her bruger de nøglen til at åbne den elevator som fører op til det centrale kammer i tårnet, hvor en mægtig statue af den Ubesejrede Sol står i massivt orichalcum. Under tårnet befinder sig det maskineri som måler og styrer mange af Perlens funktioner, men tågen er tæt her og alting er dækket af mug. Der er to rum med døre derned, men de har ikke opdaget dem, fordi alt er dækket af svamp og mug i tykke lag. Rummet under tårnet er ellers stort og fyldt med store glastanke med forskellige essensmættede væsker i. Mellem dem går der fine essensledere i orichalcum og stellarium med tunge jademostande og lignende imellem sig. Døren derned er dækket af svamp og svarer ikke på kommandoordet. De fleste døre er beskyttet af lignende ord. Arge snuser lidt rundt ved tegnene på væggene i statuerummet, men opdager ikke så meget. Han tager nøglen med sig, når han går. Knut, Ergjask og Garm finder tronsalen, hvor vogteren har smadret den centrale tronstol. De to andre, mindre stole står stadig. Stolen er indskrevet med en mægtig orichalcumørn med rubinøjne og andre lignende udsmykninger. Boden, Miho og Vasmo går tilbage til lejren. På vejen lægger Boden kraftigt an på Vasmo som ender med at udtrykke sit håb om, at hun en dag vil få børn med en mand fra Dagan Staðr og sværger, at han vil stå fadder til dem, når det sker. Miho holder sig i baggrunden, for ikke at nogen skal tabe ansigt.

De holder palaver om aftenen og beslutter at prøve at finde fem Drageblodede som vil sværge Knut troskab. Knut vil helst udvide sit rige og inspirere de Drageblodede til at gøre det på egen hånd, men de andre indvender, at det vil komme til at tage meget lang tid. Ergjask vil helst prøve at kidnappe nogle børn. Miho vil prøve at kontakte Mutaki.

Venten på Mutaki

De tager tilbage efter ca. tre uger i felten. Her holdes der en fest for dem og de fortæller deres historier. Om morgenen sender Miho sin fjer af sted med beskeden, ”de er klar.” Arge tager til Slagmarken i Ulfskogr og afleverer Aslaugs Bane og rustning. Han flyver videre til Messingskoven og går ind i den for at tale med Golchazha. Han får at vide, at han kan komme og lære hos ham lige så meget han vil, og at han med tiden kan udrette store ting for Arge. Han beder om at få lov til at lære gudesprog og det lærer han så. Det tager 11 dage, hvor Golchazha taler til ham om Skabelsen og dens historie. Arge får hans navn, men under ed om ikke at give det væk nogen sinde. Knut og Ergjask løber til Kvitebaune på tre dage (uafbrudt) og træner der en hel masse. Garm og Boden tager til Bergaheim og bor hos Garms familie. Hun sover med Sverre, fordi han er bedst til at brydes.

Ergjask finder Garm og beder ham støtte hende i at tage Jordens Perle. Hun vil være den som de fem Drageblodede skal sværge troskab til og hun håber således at blive befriet for sin forbandelse. Hvis hun ikke bliver renset beder hun om at blive slået ihjel. Garm sværger at hjælpe hende.

Dette overhører Trællen og han vil gerne hjælpe hende. Gennem magi kan han skade Jordens Perle og hvis Ergjask udfører ritualet og fjerner forbandelsen vil det gøre underværker. Han giver hende straks en masse resonans – tre point til at starte med og det sidste, når hun kommer tilbage til Dagan Staðr, så hun kommer til at bløde det af der. Hun skal mærke, at han prøver at straffe hende. Hvis han kan finde hende alene vil han overfalde hende og lade sig tabe, således at hun kan fange ham. Han vil så sige, at hun ikke skal prøve at spolere Herrens planer med hende (som om han har mistet tålmodigheden og taget sagen i egen hånd som enhver anden dum tjener). Hvis hun truer med at slå ham ihjel eller holde ham fanget vil han trygle for sit liv og prøve at bestikke hende med gaver fra det sorte tårn. Han kan hente ting ud fra tårnet på afstand. Han vil give hende et smykke som kan få hende til at fremstå som en zenith af stor magt og vælde (artefaktet er nok til at narre forbandelsen).

I slutningen af nedgående ild ankommer Mutaki med sit følge. Han holder et møde med dem og aftaler, at han skal træne dem i militærkunst, administration og bureaukrati og kamp. De laver en kontrakt som bliver forseglet. Den lyder på, at Mutaki skal træne dem til han mener de er klar. Til gengæld skal de, inden fem år er gået, være i stand til at true Riget og føre truslen ud i livet. Desuden skal de levere to talenter jade til, når de har det. Dog skal de inden et år levere bevis for at de kan skaffe det. En gang om året vil han komme og besøge dem, for at se, hvordan de klarer sig. Så slår han sig ned ved søen og laver en lejr med palisade og hele moletjavsen. Han bliver der vinteren over og tager hjem i foråret. Undervejs træner han Miho i ilddragestil og fortæller hende om den fare der truer Riget.

Engang i vand overfalder Trællen Ergjask i minen. Hun tæver ham, hugger benet af ham og tager ham med til Dagan Staðr, hvor han beder for sit liv og trygler dem om at få lov til at blive her. Han lover dem skatte til gengæld og det går de med til. Arge flyver ham, Garm og Boden op til det sorte tårn, hvor han lusker ind, henter en rustning, en månesølvsskede, to jadedaiklaves, en skriftrulle med formularen Kimen til den Strålende By og en orichalcumkrone. Derinde laver han en skyggegolem som skal forestille at være hans herre. Golemet følger med ud og de undslipper det i sidste øjeblik, men Trællen mister dog sit andet ben. Derhjemme dør han efter en dags tid. Dog kan de observere, at der er noget galt med liget – som om det er lidt for perfekt. De konkluderer, at hans herre alligevel fik ham.

Det bliver forår i midten af opstigende træ og Mutaki tager hjem. De holder et råd, hvor de snakker om, hvorledes Dagan Staðr skal blive et større rige. Meget af snakken går på at trække flere folk til. Desuden har Arge lært Private Plaza of Downcast Eyes og at påkalde en dæmon af første cirkel. Han mangler de sidste ting at få på plads og han har endnu ikke bygget en påkaldelsescirkel. Den skal bygges af sort granit og messing. Granitten skal arrangeres i ti søjler indlagt med messing og toppen af søjlerne skal have fordybninger foret med messing. Søjlerne skal bygges i to femstjerner, den ene med hornene mod øst og den anden med hornene mod vest. Heri skal ved hver påkaldelse brændes tørt ukrudt, kulstøv og pulveriserede knogler fra forbrydere. Ilden skal slukkes med blod fra tamme hunde og søjlerne skal vædes med opkast fremkaldt ved overdreven druk eller indtagelse af rusmidler. Det hele skal gøres i en særlig rækkefølge. Dæmonen kaldes frem i den inderste femstjerne.

Søger de mod nord efter folk vil de finde Ogden Bergastål og hans kone. Ogden er totalt rådden nu og vanvittig. Hans kone leder de ca. 500 mand som er tilbage i byerne deroppe. De er fattige og usle og tilbeder stadig forfædrene med stor iver. Der er bare ikke flere forfædre som gider svare på deres bønner. Frigga har total kontrol over sit folk og har hjernevasket dem alle. Hun kan beordre dem til selvmord og gør det gerne som en slags underholdning for eventuelle gæster. Ogden ønsker bare at dø, men hun holder ham fra det med magi. Hans blod bruger hun som en vigtig ingrediens i sin magi. Ellers kan det være at enkelte tatere er at finde hist og pist.

Spørger de Cernan mod vest nægter han dem flere folk, men han advarer dem også mod sine ældre i nord. De gamle bæster i ødemarken er nemlig ved at bygge en hær som skal sendes mod Riget og dette er barbarer og halvmennesker i hundredetusinder anført af lunarer. Deres plan er at ramme al civilisation og dræbe alt der står i vejen for dem. Angrebet er koordineret med lignende angreb over hele Skabelsen. Hvornår det kommer ved Cernan ikke, men han kommer til at deltage i det og ligeledes gør Skapti.

De sidste tatere

I Fristed bor der stadig ca. 5 taterfamilier. De kalder sig tatere og blander sig ikke meget med resten af Dagan Staðr. De boede førhen tæt ved Blåstein, men blev her i al hemmelighed en del af byens krigskultur. For længe siden fandt en kriger ud af at giften fra sølvrævene kunne fremkalde stor vildskab og styrke i en mand, hvis den blev indtaget på den rigtige måde. Han prøvede det af i mange kampe og blev gal i forsøget. Hans sønner sad dog ikke lade hen, men tog hans resultater et skridt videre. De fangede en tater og gav ham giften at spise, da han var i vanviddets greb tappede de hans blod og drak det. Da faldt en kampiver over dem som varede fra solopgang til solopgang og da den var ovre lå de alle døende på marken. De havde ikke kunnet mærke deres sår og havde kæmpet med guders styrke. Kun deres mindste bror overlevede, da de ikke havde givet ham noget af drikken på grund af hans svagelige statur og kujonagtige adfærd. Denne bror, Sigfred, grundlagde da en mægtig linje af bersærkere som siden har vogtet hemmeligheden bag deres færdigheder med deres liv. Blåsteins tatere er dog blevet ved med at lide under deres galskab som nu løber dem i blodet. I Fristed har de bygget et galehus, hvor de går ind, hvis de får et anfald. Derinde hænger døde sølvræve fra loftet og rådner, for hver gang en rammes af rævesygen jages en sølvræv og hænges op derinde. Der er i hundredvis af rådnende rævelig i det hus. Huset virker også som gudehof for Rævekongen, Thok’auga og han viser sig tit uden for huset, når en tater skriger sit vanvid ud derinde.

Miho og Knut drager riget rundt i løbet af strålende træ og lærer folket om penge. De pålægger også folk at vælge sig en lovmand og en tingmand. De skal også betale skat som skal leveres en gang om året til Tinge. Da de kommer hjem tager Knut Garm med til Fristed og taler med taterne. De vil ikke være med i riget, men vil godt være flinke naboer.

Imedens bygger Arge sin påkaldelsescirkel i den centrale sal i Vindrheim. Han hyrer 25 arbejdere til det og låner 25 sølvstykker i banken til at aflønne dem, til et halvt sølvstykkes rente. Det tager en måneds tid at tømme sfæren helt for murbrokker. Det meste smides udenfor, men meget bruges til at blokere alle indgange til sfæren, undtagen en. Han er færdig ved indgangen til ild.

Udlandsrejser

Miho tager den ene daiklave og rejser til Kelku for at sælge den. Boden og seks af hendes følge tager med hende. Boden er i hundeform. De møder Olek, som er Mihos gamle kumpan. Han hjælper dem med at sælge daiklaven, og giver dem stoffer. Det er dog ikke nemt at komme af med den, da der har været politisk ballade et stykke tid. Der har været Tepetlegioner forbi fra vest, som skulle til Cherak og sættes ind mod Tyren i Nord som har samlet Isgængerne mod Riget. Folk hvisker om at han er Udstødt. Hvidevold er desuden blevet tømt for lejesoldater til den selv samme krig. Alomi bliver presset fra Riget og har derfor ladet skatterne stige. Der er også blevet indført sære ekstraregler og love. Ofringer er blevet forbudte og illegale offersteder er åbnet rundt omkring. Der er en ny munk som bekæmper blasfemi med stor ildhu. Rygter om et nyt rige i nord er også begyndt at sive sydpå. Efter ca. en måned lykkes det Olek at sælge jadesværdet til to talenter jade. Miho omsætter også en masse smykker og tøj til sølv. Samtidig rejser Knut og Arge op til de sydligste bjergbyer i Ilma for at sprede ordet og agitere for Solens sag. Byerne er Luomi, Karvi, Tulku, Laivu, Ultum, Villi og Vaimo. I Tulku er der masser af sort granit som Arge prøver at opkøbe. De gør et godt indtryk og mange har allerede hørt om dem og vil godt høre mere. Knut inviterer folk til storting og det vil folk gerne.

Da de kommer tilbage begynder Arge at lære om stenhuggeri af en stenhugger fra Dagan Staðr for et sølvstykke som han låner i banken. Så snart han er færdig med det lærer han smedekunst af Ergjask. Hun bruger tid på at lære lavrige af Miho, undervise Arge og træne kampkunst i Kvitebaune. Ergjask er begyndt at bruge tid med en knægt ved navn Esse. Han er en ung mand på 16 som er meget ambitiøs og lidt af en rebel. De starter med at være venner et sted i jord, men bliver lige så stille elskere. Esses forældre, Trygve og Gunlød, er dog bekymrede for dette, da de synes hun fordærver ham. De klager til Knut som taler med Ergjask og Esse om dette, men mere bliver der ikke gjort ved sagen. Boden æder en hest, da hun er gravid og det er hestens ejere ikke så tilfredse med. De kommer til Knut og klager og han går til Boden som brokker sig over ikke at blive tilgodeset nok. Det ender med at hun lover at tage en tur på heden og hente en hedehest med hjem til erstatning. Vasmo spørger til Miho, om hun kunne tænke sig at få børn. Dette er hun noget usikker på, men hun går dog med til det og er måske blevet gravid til stortinget.

Arge tager til Messingskoven for at spørge om den gyldne by og om Ergjask kan hæve forbandelsen. Golchazha siger at det ikke kan lade sig gøre, da det skal være en Zenith. Han siger også, at Arge skal være bedre til at stille spørgsmål og at det er hans ret som Solar ikke at affinde sig med tingenes tilstand. Han fortæller lidt om Jordens Perle og ham der ejede det og lagde forbandelsen i sin tid. Han nævner også, hvad kronen kan bruges til og siger, at Arge lige skal komme til ham, før Ergjask laver den ting i tårnet. Han vil godt have en finger med i spillet om hendes essens. Han mener ikke, at hun kan blive vendt mod solen alene ved at løfte forbandelsen og vil godt sige til Arge, at hun er bundet til sin dødsherre. Derhjemme graver de kronen op og Ergjask prøver den af. Den virker. Det bliver besluttet at tage til Nexus og hverve Drageblodede efter at Arge er færdig med sit projekt.

Storting

I slutningen af strålende ild er der storting og der kommer flere mennesker end nogensinde. Ca. 10.000 er samlet på tingsletten. Der kommer mange fra både de syv byer i Himminfjeld og fra heden. Den sommer vokser riget med ca. 1000 mand og de er nu 5000 i alt. De får lavet et landsting som består af Ørn fra Kvitebaune, Flosi fra Sølvsted, Sigvar fra Nybaune (høvding), Vasmo fra Dagan Staðr (høvding), Eilif fra Vindrheim og Gizur fra Ulfskogr (høvding). Skattesystemet bliver lagt på plads og er en tiende fra hver person i riget. Arge sælger sit gamle sværd til 30 sølvstykker og sit skjold til et halvt. 100 mand slutter sig til Knut som de første i Dagan Staðrs hær. De fleste af disse er yngste sønner fra Ilma og heden, men der er også Dagan Staðrninge – blandt andre Asbjørg Garmsdatter. Til stortinget står fundamentet til Knuts hal også færdigt. I slutningen af tinget kontakter Cernan Knut i skikkelse af en ung pige fra Ilma. Han siger, at Knut inden længe ikke kan hverve flere isgængere, da de gamle nord for nordhavet er ved at samle en mægtig hær og at alle isgængere er bundet af en gammel ed. Han nævner, at de samler hæren for at angribe Skabelsens hjerte. Han nævner også et gammelt folk i nordvest ved de yderste kyster som er tabu for isgængere, men hvis skæbne er bundet til Aeshir og solarerne.

I starten af opstigende vand flyver Mutaki ind i Dagan Staðr med sin troldmand, Makeda Shinzen, i en hvirvelvind. Shinzen er en sort mand fra byen Kultatür i syden. Han er vandeksalteret og af en familie forvist fra Øen. Han kender alle formularer i den sorte afhandling, en til at få folk til at se yngre ud og en til at forlænge folks liv med.

Ergjask skal snart slå Stamina + Integrity for at modstå svampeøksen.

I løbet af efteråret flytter mange af tilflytterne ud i flere små bygder langs søens kyst. Disse er Mølle, Manahamn, Vejsving, Nørrenæs, Vinterslugt og Rautvig. Længere inde i landet og langs floden opstår en del smågårde og landsteder. Sporabygd bliver bygget på flodens nordlige bred, ikke langt fra Fristed. Desuden bygges Vestensted omkring det første tempel til Den Store Vestvej og øst herfor opstår Askelund og Thors Ås. Knuts hal når ikke at blive færdig inden vinteren pga. kulden. Mange ofre bliver smidt i søen for at formilde den, når frosten kommer. Desuden bliver arbejdere sat til at hugge is væk fra søjlerne her morgen gennem hele vinteren. Feen dukker op i slutningen af opstigende vand under den første store efterårsstorm. Sammen med Knut, Vasmo, Bjørn og et par andre mænd drager hun til Ilma for at lede efter dem der overfaldt hende og tog hendes bue. De finder intet, men taler med Ragara Arada i hendes zigurat, Fredsstenen. Hun beværter dem så godt hun formår og ligger med Knut om natten. De tager hjem uden bue.

Derhjemme fortæller Knut Boden om sin affære og Boden kræver hævn. Det vil han ikke give hende, så hun tager af sted for at føde sit barn i skoven. Hendes plan er at bytte barnet ud med et andet og give det falske barn til Ada, så Knut ikke får sin ægte søn at se. Så vil hun tage til Ilma og myrde Arada. Det skal helst slå fejl, og Arada vil sende bud til Alomi for at få ham til at finansiere en Vild Jagt. Dette bud vil Mutaki opsnappe, og han vil komme på besøg for at skælde dem ud. Han vil blandt andet brokke sig over, at de måske har ødelagt en potentiel alliance som skulle have været bearbejdet først.

Nasjatir tager sin bevingede form og slår sig ned i Knuts hal. Her begynder hun at opbygge et hof omkring Knut, Ergjask og senere Arge. Der begynder at være trængsel i Knuts hal – især af kvinder som laver mad og sladrer. Rådets koner begynder også at opholde sig i hallen.

Arge bliver færdig med sin cirkel og kan påkalde sin første dæmon. Dette bemærker Yu Shan og det bliver besluttet at sende ham en invitation. Arge påkalder, i starten af opstigende luft, en Hoppende Dukkefører. Efter at have eksperimenteret med at bygge mærkelige statuer uden for Vindrheim påkalder han en mere og sætter dem til at bygge kuplen færdig. Så bygger han store dele af Vindrheim ud med overetager og kældre. Derefter sætter han dem til at bygge en brolagt vej mellem Vindrheim og Dagan Staðr. Da dæmonerne når Dagan Staðr vækker de stor bestyrtelse. Hirden samles og prøver at forhindre angrebet. Sven dør. Erjgask og Knut dræber de to dæmoner og følger deres spor til Vindrheim. Der taler de med Arge og får forklaringen. Svens familie vil have bod. Arge lover at passe på og holde øje med sine dæmoner. Han påkalder tyve dæmoner til at bygge muren omkring Dagan Staðr som bliver en tyk stenmur med en vold bagved. Den bliver fire meter høj og seks meter bred. De huse der ligger tæt på Ormspora bliver flyttet over på den anden side af byen. Alt sammen noget dæmonerne ordner. De arbejder dag og nat.

I starten af strålende luft kommer Miho, Tjagge, Eirik og Snorri hjem fra Kelku. Med sig har de: tekstiler i blå, rød og sort, sort og blå farve og bindemiddel, krydderier, drikkeglas, glasflasker og glasperler og narko. De har også Boyko med som ligger i en dødlignende tilstand. Med Arges hjælp får de liv i ham med en salve de har fået med. Vasmo vil gerne på jagt med ham.

Til Nexus

De tager til Nexus efter Drageblodede som vil følge deres sag. I Norden raser krigen mellem Tyren i Nord og Tepetlegionerne nord og vest for Cherak. De første flygtningestrømme er allerede begyndt at bevæge sig vest- og østover og de ser mange af dem på vejene. Riget har lukket sine grænser og skibe med flygtninge bliver sendt tilbage, hvor de kom fra. I Ilma bliver de fleste flygtninge interneret i lejre nordpå. De ser også Sijan, når de flyver henover den.

Når de kommer frem mødes de af tre høje skrivere og en guide som vil vise dem byen og være dem til hjælp og støtte, medens de er der. Han hedder Kagnen og er en lille, smilende vandånd. De får en perle som kan sættes i en ørering eller halskæde som man kan binde sig til for en gnist essens. Når som helst man har brug for det kan man sende bud til ham med en tanke. Perlen kan også bruges til at overvåge dem med. Kagnen fortæller at rådet i Nexus meget gerne vil møde dem, men da det har travlt kan det først blive om to dage. Når den tid er gået vil de lade to dage mere gå, da rådet er stødt på en hastesag som de er nødt til at tage sig af. Imedens tilbyder Kagnen at vise dem rundt i Nexus og tilbyder dem billig indkvartering. Han vil prøve at få dem til at bruge så mange penge som muligt. De bliver bosat i Svinehulen ejet af Alastar som også har opsyn og kontrol med adskillige gadebander. Han gør i pengeafpresning og stoffer og af til lidt smugleri. De når at få et bad og se Flammelyset. Ergjask beder om at blive vist en smedje i Nattehammer hun kan leje sig ind i.

De bliver selvfølgelig også afkrævet told for at komme ind: fem sølvdinarer i personlig told og 12 dinarer for personlige ejendele. Mihos og Snorres æg bliver ikke afsløret, men Miho tager nogle værdier ud af sit for at kunne bruge af dem. Hvis de afslører dem afkræves der yderligere 8 dinarer for dem begge. Arge bliver pålagt en ekstratold på 1 dinar for at en midlertidig troldmandslicens. Den skal fornyes en gang om ugen.

De fortæller Kagnen, hvad de er i Nexus for. Så snart Entiteternes Råd hører om deres færd udstrækker de et tilbud til dem. En Drageblodet af høj træning og essens om end tyndt blod som meget gerne vil forlade Nexus. Han hedder Træl, for det er hans dom i Nexus. Han har været dæmontilbeder og har pådraget sig en sygdom af en dæmon som ville have hævn over Rådet i Nexus. Så længe sygdommen raser, vil dæmoner følge ham og fødes af hans humør. Er han glad vil en neomah måske opstå, er han vred måske en erymantos. Jo mere magtfuld en entitet der påvirker hans humør desto mere magtfuld er dæmonen der fødes. Rådet har fundet en måde at behandle dette, om end ikke kurere det. Ved at gøre ham til træl kan man holde dæmonerne fra at opstå, men så snart han bliver sat fri vil de komme igen. Dæmonerne vil altid prøve at omstyrte den tidligere herre. Ydermere er Træl ravende psykotisk. Hans omgang med dæmoner har nedbrudt hans sind. Han føler han er nødt til at skade skabelsen for at advare den imod ham. Kun hvis han er i fangenskab og under myndigt herredømme føler han, at han kan opføre sig pænt. Træl hed engang Malak Udutai og er fra de nordøstlige stepper. Han har været en Gylden Janitshar og mestrer stilen, men faldt for de dæmoner han bekæmpede. Træl er jordaspektet.

Det er Doktor Udelph og Morgen Sergenten Pelicia som har ham i fangeskab og det er Pelicia som henvender sig til dem. Hun foreslår en aftale med dem om at lægge et godt ord ind for dem hos Lauget, hvis de skulle lave en aftale med dem om fast handel. Dvs. en fast handelsrute holdt skjult og forstærket af lejesoldater. Til gengæld skal de tage Træl med sig og sørge for, at han aldrig kommer ud af deres kontrol. Han er deres garanti på at aftalen holder. Ellers har de frit lejde i Nexus, så længe de ikke bruger perifer Essens og ikke vækker opmærksomhed hos de ubesmittede munke.

Hvad angår en ildaspekt kan de blive henvist til to dynaster af huset Tepet som er udstationerede i norden. Tepet Chino og Tepet Arada Nuvoni prøver begge at profitere på krigen og har ikke megen loyalitet til Riget. Blænder finder dem selv, da han hænger ud på Svinehulen. Blænder fortæller Ergjask om Chokumo og de besøger ham i hans tempel. Chokumo får besøg af mester Cathak Kaneda (vanddragestil) som kommer med subtile advarsler. De Ubesmittede munke holder øje med ham. Miho besøger de to store dojoer i Nexus: mester Albas dojo, hvor der praktiseres ørnestil og mester Sergeis dojo, hvor der praktiseres skorpionstil og hvor hun får tæsk. Ellers besøger hun en række mindre dojoer og templer. Ergjask lejer sig ind i Butos smedje – han er søn af en ildelementar og er jadesmed. Snorre får arbejde hos mester Tsvetan som er snedker.

Ellers rygtes deres mission hurtigt og Ledaal Catala Kumo tilbyder sin hjælp. Hun gør det igennem sine tjenere og påstår, at hun er på flugt. Hun er spion og ønsker at overgive dem til den vilde jagt og sabotere dem ved hjælp af en syg træelementar. Hun bærer den på sig i dematerialiseret tilstand ved at tilbyde dem at ryge en særlig tobak med hende kan hun smidte dem med en gift, så deres anima begynder at bløde essens. Essensen bliver ikke brugt, men cirkulerer bare konstant igennem animaen, så den bliver overophedet. De er derfor konstant på 16+ display og den vilde jagt samles i byen i form af Ledaal Catalas Ring og en række munke. Om natten tager Alastar fat i Blænder og beder ham skaffe en stor mængde svampe til Træl. Han har givet ham sit Janitsharspænde som betaling og har travlt med at skaffe så mange stoffer som muligt i en fart, før han skal væk.

Natten til den 23. dag i strålende luft begynder Snorres, Ergjasks og Mihos animaer langsomt at lyse. De har aftalt at rejse den samme morgen og skal mødes med Chokumo og Blænder ved landingspladsen. Snorre vågner først og opdager at Ergjask lyser. Miho er ude i byen at købe stoffer, da hun begynder. Så snart de viser sig vil den Ubesmittede Ordens spioner opdage dem og kalde efter hjælp. Flygter de mod landingspladsen vil de blive indhentet på vej derhen. De angriber separat i grupper af fem, for ikke at være en hær. Men de vil snildt blive angrebet af 25 Drageblodede munke og magikere. Alastar vil helst ikke have dem i sin kro, når de lyser, da han ikke har lyst til opmærksomheden.

De kan flygte via Arges vogn direkte fra kroen. Det kræver, at de flyver fra taget og at de flyver af to omgange. Hvis de viser sig udenfor er de åbne for angreb fra både træ- og luftaspektede munkes afstandsvåben. Går de ud på gaden er det endnu værre. De kan også flygte så hurtigt som muligt, men så risikerer de at falde i et baghold i de trange gader. Hvis de kalder på Kagnen kan han vise dem et sted, hvor de kan skjule sig, men de skal først derhen. Det er et sikkert sted, men det koster kassen at være der og de skal derhen først. Desuden er det en dæmon som kører den forretning. De kan forskanse sig i Svinehulen, men Alastar vil aktivt prøve at få dem ud og ender med at lukke fjenden ind ad en skjult dør i kælderen. De kan også komme til den dør, hvis de får Blænder til at hjælpe dem. Så skal de klare sig mod Alastar og hans folk inden Den Vilde Jagt kommer ind ad hoveddøren. Det vil give dem et forspring.

Ved landingspladsen er et reparationshold ved at klargøre en Stridsflyver med plads til to passagerer og en chauffør (RoR pp 88-89 eller WotLA p 41)). Dens ejer, en ældre aristokrat og diplomat fra Lukshy ved navn Teresu Chiryku, opholder sig i nærheden. Fuglen er næsten repareret færdig og kan godt flyve. Hvis de ikke kommer af sted indenfor 5 actions vil aristokraten forsøge at stoppe dem med sine overtalelsesevner og daiklave. Han kan tre melee-, tre dodge charms og op til Formen i Terrestrial Hero Style, men er ikke kriger. Han prøver først at skræmme dem med sine Pressence Charms.

At spænde sig fast i Stridsflyverens føresæde tager 4 misc. actions og at spænde sig fast i passagersæderne tager 3 misc. actions. Det tager også et extended Intelligence + Lore (min 3) rul og en action at finde ud af, hvordan man flyver bæstet. Chokumo behøver ikke at rulle. Man ruller Dexterity + Ride for at flyve og det kræver Lore 3.

Et møde med Lukshy

Lukshys fjerde bataljon har fået stjålet en stridsflyver som dens udsending Teresu Chiryku havde lånt til et seminar i Nexus. Den vil de gerne have igen. Administraten Teresu Daichi bliver sat til at klare opgaven og sender folk ud efter stridsflyveren som selvfølgelig kan spores. Når de mødes vil han forlange en bod for tyveriet. Denne skal bestå i, at de skal antage en officer som de skal skrive kontrakt med i fem år med mulighed for forlængelse, hvis officeren ønsker det. De skal forpligte sig til et minimum af 30 timers træning om måneden eller mere, hvis officeren ønsker det. De skal bekoste træningen selv og den skal ledes direkte af en himmelsk eksalteret. Desuden skal de forpligte sig til en kortsigtet evalueringsmission for Lukshy overvåget af en udsendt observatør.

Denne mission kommer til at finde sted i landsbyen Sinna som står til at falde til Torn. Landsbyen har strategisk betydning, blandt andet på grund af dens ziggurat og fordi den vil være en god indfaldsvinkel til et bagholdsangreb på Marukan. Stedet har på det sidste mistet flere af sine ledere til en snigmorder som Riget har udsendt. Desuden har de grundet en række uheldige handler fået opkøbt nogle våben af meget lav kvalitet af en handelsmand ved navn Kanasto Boka. De har stadig papirerne liggende og ud fra dem kan man genkende nogle kendetegn fra Riget. Byen skal holdes og forstærkes imod den hær som nærmer sig. Nu er Sinna ledet af Kamarko, et menneske af lavadelig byrd og stor bekymring.

De tager med Daichi til Lukshy gennem underjordiske gange og militæranlæg og bliver opvartet af ham. Han skriver brevet til officeren. Ergjask prøver at stille krav, men kommer først igennem med noget, da hun stiller sig til rådighed for Lukshys teknikere og videnskabsmænd i en dag. De andre bliver vist rundt i byen imedens. Der støder Snorre til dem. Han har ligget på bunden af floden og mediteret indtil da og bliver inviteret med op til Daichi, da de præsenterer ham som deres mand. Ergjask får lov til at låne en arnesten om natten og sove i det tilhørende ziggurat, så hun kan få sin Essens igen. Om morgenen tager de af sted til Sinna.

Varsler og drømme

Snorre får besøg af sin sifu i en drøm som finder sted mellem Dagan Staðrs ruiner. Denne siger, at begivenhederne i norden tager fart og en ukendt faktor truer. Den totale krig er rykket nærmere og Dagan Staðr er truet. Han siger også at Jordens Perle kan vise sig at være den eneste redning og skal holdes for enhver pris. Samtidig er det vigtigt, at solarerne bliver hos deres folk for enhver pris og holder sammen på det.

Arge får en drøm, hvor han ser en sort drage stige op i syd og kaste sin skygge over Skabelsen. I mørket toner enkelte gyldne og sølverne stjerner frem i Skabelsens udkanter. De sølverne bliver til bål der svider verden, medens et af de gyldne vokser til et stort lys som skinner fra bjergene langt mod nord. Når han kommer tættere på kan han se, at det er en gylden kalv som står på et bjerg. Bjerget er ved at drukne i et sort hav der stiger op nedefra og den ser bønfaldende på ham, men hver gang han prøver at nærme sig ryster kalven sørgmodigt på hovedet. Bag sig hører han skrigene fra tusinder af mennesker i lidelser.

Sinna

Byen har nogle få tusind mennesker og er en fæstningsby med en borg i midten. Byen ligger på og omkring en stor rød klippe og er meget svært at indtage. Klippen er et ilddemesne på lvl 3 og borgen et ziggurat på lvl 2. Den overskydende essens siver ud af klippen som varme og Sinnas indbyggere er alle brændt rødbrune. De er også et meget stolt folk som hævdede sig ved at holde denne nøgleposition alene for flodkonføderationen. Flere gange har de sagt nej til hjælp udefra. Deres gamle ledere var fyrsten Vahagan og hans søn Shino. Sønnens svigerfar Sirko var en god strateg og ledede byens militær. Vahagan var præst og havde et tæt link til både byguden Sinna, ildelementaren Agat og hesteguden Hipparkes.

De har en stående hær på godt 500 mand bevæbnet med brede macheter, læderharnisk og læderskjolde. De bevæger sig let og hurtigt og kæmper med stor brutalitet – ofte uden harnisk.

Kavaleri:

Magnitude: 5

Drill: 1

Endurance: 5

Might: 1

Close combat rating: 3

Ranged attack rating: 4

Damage: 3/2

Armor: 1

Morale: 4

Extra enheder (6):

Magnitude: 3

Drill: 0

Endurance: 4

Might: 1

Close Combat: 3

Ranged attack: 3

Damage: 2

Armor: 1

Morale: 3

Com: Agato

War: 7

Sværd: 10

Bue: 7

Health: 9

Sinnaerne er meget stolte og bryder sig ikke om fremmed indflydelse. Det er kun på Kamarkos eget initiativ, at de har lukket fremmede inden for deres porte og borgerne er ikke tilfredse. Den stærkeste og mest respekterede kriger for tiden hedder Agato og er meget traditionalistisk og fremmedfjendsk. Han er støttet af Dumokan som er en stærk stemme i de gamles råd og har et lige så iltert temperament. De praktiserer en rituel leg som kaldes Spydplanterridtet, hvor man til hest skal kaste en særlig plante som slår rod og vokser straks den rammer jorden, hvis den kastes rigtigt. Slå dex + det laveste af thrown og ride. Træl har en pulje på 8 og excellencies på begge evner.

De undersøger de tre lederes død og Snorre finder ud af at snigmorderen stadig befinder sig i byen. Han har skjult sig i kvindebyen forklædt som kvinde. De får ham jaget ud og forfølger ham op til toppen af fortet, hvor han prøver at flygte på en flyveanordning. Chokumo følger efter ham og slår ham ihjel. De tager rustningen som er af førstealderdesign. Den kan regulere temperatur og gøre stealth lettere. Desuden kan den ændre bærerens udseende og kropsbygning. De kan, efter deres sejr over ham let træne Sinnas hær og lede dem i kamp.

Kort efter de ankommer, strømmer Torns hær ind på sletten under dem. Hæren er ledt af en dødsridder som har 500 zombier med teknikerhold, 1000 mennesker og omkring 100 krigsspøgelser under sig. Zombierne er særligt forstærkede med rustning, så de kan bruges som skjold. Dødsridderen hedder Føreren af det Brændte Banner og har specialiseret sig i krigsførelse og terror. Med sine Pressence og War kunster kan han føre sin hær frem og samtidig ødelægge fjendens moral. Ellers er han en mester med sin krigskølle og har alle Melee kunster. Overvindes hans hær stikker han af på sin lynhurtige skeletganger.

Bannerføreren:

War: 9

Krigshammer: 11

Health: 13

Pressenskunster:

- skræm:

Zombier:

Com: Nemmisar

War: 6

Sværd: 6

Health: 10

Magnitude: 5

Drill: 0

Endurance: n/a

Might: 1

Close combat: 3

Damage: 2

Armor: 1

Morale: n/a

Mennesker:

Com: Ghostblood

War: 6

Sværd: 6

Health: 8

Magnitude: 6

Drill: 5

Endurance: 9

Might: 2

Close combat: 4

Damage: 3

Ranged attack: 3

Damage: 3

Armor: 3 (-3 mob. Pen.)

Morale: 4

Spøgelser:

Com: Warghost

War 7

Økse: 7

Health: 9

Magnitude: 3

Drill: 3

Endurance: n/a

Might: 3

Close combat: 4

Damage: 3

Armor: 3 (-2 mob. Pen.)

Morale: 3

Bannerføreren ankommer lige før kalibreringen og forbereder sig ved at slå Sinnas dyr ihjel med magi. Han angriber om morgenen på kalibreringens første dag og ødelægger hurtigt byens mur med magi og zombier. Der opstår hurtigt kaos og hæren trænges tilbage. Ergjask leder Chokumo, Blænder, Træl, Miho, Vasmo og en flok Sinnakrigere ud af en bagport og angriber dem bagfra. Angrebet er koordineret med Agato som har ventet ude på sletten med ca 250 ryttere. Arge giver tegn med sit animabanner. Angrebet slås tilbage og de regrupperer ude på sletten. Ved at koordinere med kvinderne og den rest af hæren som har søgt tilflugt oppe i fæstningen får de presset Bannerføreren, selvom han har rejst en del zombier. Han når at stikke af.

De bliver fejret og takket. Hipparkes velsigner dem med hestevenskab i et år. De vil have +1 til alle riderul til næste kalibrering. Agat dukker også op og giver sin egen velsignelse til Arge. Han siger intet og brøler grove ord om ild og kraft. Han slår Arge i gulvet og sætter et ildmærke på ham. Efter noget tid vil Arge se flammer og ild kalde på sig. Svarer han på dette kald vil en ildelementar føre ham til et sanctum, hvor en ildgud fra Yu-Shan giver ham en krystal med Magma Kraken lagret i.

I Hvidevold (eller Gethamane) findes et manuskript med himmelsfæreformularen Raise the Puissant Sanctum (s 79) i. Den koster 5 talenter jade og er utroligt godt beskyttet.

En Blodrød solnedgang

Når de kommer hjem til Dagan Staðr lærer de at krigen i øst er gået i stå. Horder af flygtninge er strømmet ind i Ilma og mange af dem er fanget i arbejdslejre, hvor de udnyttes af lokale høvdinge. Andre er mere heldige og har etableret sig for sig selv. De er dog ikke mere rige, da de er nødt til at overleve som de bedst kan midt i en hård vinter. Enkelte få er kommet over bjergene til Dagan Staðr og er blevet budt velkommen i byerne der. Shamanerne foreslår at indlemme så mange som muligt i folket og hente dem til fra Ilma man kan. I Vindrheim er en ny høvding blevet valgt i stedet for Arge. Dette er Kjartan Eldauga som ejer byens største kro.

Under to øjne taler Siggeir med Knut om at være vagtsom over for Chokumo. Siggeir erkender dennes store magt og indsigt, men ser ham som en trussel mod deres levevis og shamanernes magt. Han foreslår også, at man kan gøre dem til aeshir ved at folkevi dem. Give en shaman myndighed til at proformavi sig til så mange kvinder og mænd han vil. De vil ikke danne familie eller bo i samme hushold eller dele nogen ægteskabelige pligter, men han vil stå som en slags familiefader for dem og de vil officielt tælle som aeshir. Hvis Knut er mistænksom over for denne plan (som jo vil øge shamanernes magt betydeligt) foreslår han at gøre det samme med Knut over dem, så Knut vil stå som fader og husbond til hele folket.

Der er tolv store lejre med i alt halvtredstusindes flygtninge i det nordlige Ilma. Andre steder er de interneret i grupper på hundreder i private rigmænds og høvdinges stalde og lader. De lever alle på absolut minimum krav for overlevelse. Særligt har Armo, høvdingen af byen Littu, organiseret lejrene og sælger ud af flygtningene til bønder og høvdinge. Han bruger sine egne folk til at bevogte lejrene med og har lokket flygtningene med løfter om beskyttelse, mad og læ. Den største lejr med ca. 10.000 indbyggere ligger i Okkanendalen i nærheden af Littu og kaldes Graven af dens indbyggere pga. dens særligt grusomme vogtere. Flygtningene er for det meste haslanti og lignende folkefærd. Aldrig Isgængere, hvem de fortæller grusomme historier om. De fortæller også historier om Tyren i Nord som har vundet Isgængernes loyalitet på mystisk vis og hans mentor som bare kaldes Ulven.

Siggeir og Geir foreslår til stormødet Knut at slå til nu, hvor det er muligt. Han skal være herren i nord der sætter de slavebundne fri. De råder ham til at trække på de nordlige Ilmabyers loyalitet og bevæbne slaverne med våben derfra. Han kan så føre dem som en hær, plyndre det nordlige Ilma og føre dem over bjergene før landet når at stille en modoffensiv. Fra nordsiden af Himminfjeld er det let at slå en angribende hær tilbage.

Arada er på flugt fra Boden som har dræbt alle hendes folk. Hun undslap med nød og næppe i en Stormwind Rider med sine børn, medens hendes vagtdæmoner holdt Boden hen. Hun er flygtet til Kelku, hvor hun bor hos Alomi. Hun har intet sagt om Boden, da hun ikke ønsker Den Vilde Jagt indblandet, men vil se tingene an selv.

Ilden kalder stadig på Arge og ca. midt i strålende jord følger han kaldet og får en formular i gave af ildelementaren.

I løbet af Jord bygges der også et system af bauner og Ergjask træner hæren. Landets forsvar bygges generelt op og bliver stærkt. Ergjask binder hæren til sig med sin dødscharm. Vestvejen går efter større magt og vil nu tilbedes som en generel vejgud under navnet Foldvegr – Vejen omkring Verden.

En falden magt rejser sig

I slutningen af jordsæsonen viser der sig en ny, rød stjerne på himlen som står over Riget i otte dage. Kort efter ankommer Mutaki og Shinzen for at advare dem om en ny fare. En menneskekvinde i Riget har født en eksalteret, Drageblodet pige som er fuldt bevidst og i besiddelse af mange kunster og formularer. Pigen blev født under kalibreringen og påstår, at hun er Kejserinden og er i besiddelse af viden som underbygger dette. Hun er endnu ikke blevet sat på tronen, men er godt på vej. Hun har allerede afværget flere attentater. Rundt omkring opstår små kulter til den tilbagevendte Kejserinde som tilbeder hende som en slags genfødt Buddha. De ser Kejserinden som en Drageblodet som transcenderede og blev et med dragerne, men som nu er vendt tilbage for at lede sit folk i krisen. Den Ubesmittede Orden får fornyet tilslutning, men også konkurrence fra nye kætterske retninger. Så langt nordpå som det nordlige Ilma kan man møde selvbestaltede munke som har ”fundet Kejserinden.”

Mutaki vil træne Miho så meget han kan. Så vil han rejse væk igen og meddeler, at han ikke vil være at finde i Tulinen fremover. Til videre træning anbefaler han den gale munk Vanasiðr som holder til i ødemarken øst for Thokaskaut kaldet Garmhetan. Hun kan sende besked til hans kontakt i Hvidevold – Soran, men han kan ikke garantere et svar. Soran kan også give anvisninger til Vanasiðr.

Til kalibreringen tager Kejserinden magten i Riget igen.

På togt i syd

I starten af opstigende træ tager Knut, Ergjask og de fem Drageblodede over bjergene og begynder at befri flygtningene. Det bruger de flere måneder på. De får hjælp af de syv byer i Himminfjell med våben og andre forsyninger. I løbet træsæsonen befrier de alle tolv flygtningelejre. En af dem prøver at gøre modstand ved at alliere sig med det lokale åndehof - Den Grønne Brise som består af luft- og træelementarer og forskellige lokale guder med elementare aspekter. Knut laver, med hjælp fra Chokumo, en alliance med hoffet som skifter side. De skal til gengæld lave et offer og en helligdag til dem. Det skal være den tolvte dag i opstigende luft. Der skal fanges tolv forskellige fugle, hvis blod skal hældes ud på et alter. Deres fjer skal plukkes og brændes. Et banner med Den Grønne Brises navn i gammelrigekalligrafi skal så stilles op og stå i vinden i tolv dage.

Ved Littu møder de en hær på ca femtusind mand - bønder og krigere samlet fra det meste af Ilma. De har lejet våben og udrustning af Ragara Alomi og nogle officerer og en magiker. Magikeren er Arada som gør det for Alomi som betaling for at blive skjult. Hun påkalder en stor flok dæmoner. Knut får hjælp fra Den Grønne Brise ved at lave et stort offer bestående af tolv offerbål og tolv mænd klædt i fjer som skal ofre sig selv ved at løbe forrest. Arge kommer ned til lejligheden. De mister ca tusind krigere til dæmoner og den store hær, men Den Grønne Brise og Arges lavatentakler vinder slaget for dem og udraderer hæren næsten til sidste mand. Esse køber rustning og sværd af Ergjask og ser også sig selv som købt fri. Han holder sig for sig selv og er bitter.

Da de kommer hjem har Vasmo sørget for at flygtningene har fået bygget nye huse i de enkelte byer - for det meste med Arges dæmonhjælp. Dagan Stadr er vokset til det dobbelte og der lægges planer for en ny mur. Knuts hal er bygget færdig. Shamanerne har sørget for at alle er folkeviede. I mellemtiden har Mutaki gjort Mihos træning færdig og er taget videre. Shinzen har nået at undervise Arge i to formularer. Tunnelen er også blevet bygget færdig. Der opstår lidt ballade med Chokumos tempel. Shamanerne har gjort et stort nummer ud af at vende stemningen imod Chokumo og hans religion og folk bryder sig ikke om at han bygger fremmede templer og der kommer mange klager. Chokumos lille skare af tilhængere finder sig også hurtigt sat udenfor. Sagen ender hos Knut der sender den videre til rådet. Halfrek tager ud og taler med Chokumo om at det tempel nok skal flyttes et andet sted hen. De tager tilbage til Knut og diskuterer sagen og Knut lader Chokumo bygge, hvor han vil. Senere råder Sigeir ham imod det igen og siger at det måske vil skabe splittelse i folket - en splittelse han selv har været med til at orkestrere. Sigeir råder også Knut til at lade de fem Drageblodede vie til folket. Selvfølgelig med særligt henblik på Chokumo.

Dagan Staðr forener sig yderligere

Igennem hele træ forbereder og udfører shamanerne ritualerne til folkevielsen. De har mere eller mindre frit spil blandt folket og de lokale høvdinge mister noget magt i den tid som shamanen træder frem. Det bliver et uskrevet krav, at man skal folkevies. Hvem foretrækker ikke at være aeshir? Vil nogen stille sig selv vigtigere end folket? Når de Drageblodede vender tilbage vil shamanerne også kræve dem folkeviet. Samtidig opstår en ny fortælleskik som på en grov og meget grafisk måde gør grin med Dynaster. Det er en slags skæmtefortælling i stil med valkasangen, bare plattere. Den gør brug af en arketypisk Dynastkarakter som er arrogant og oppustet og som altid prøver at nedgøre Aeshirerne på alle mulige farverige måder. Denne Dynast ender altid med at blive ydmyget på den groveste vis og smidt ud af byen af de snedige Aeshir han prøver at latterliggøre.

Arge kontakter Golchazha i løbet af opstigende ild, for at høre om hvordan man får solens opmærksomhed. Han får at vide at det let nok for en Solar – særligt en Zenit. I den forbindelse hører Arge om Det Guddommelige Spil som Solen og de andre guder ikke kan løsrive sig fra. Solen hører dig, men det er ikke sikkert han vil hjælpe. Han antyder at der er måder at se dette spil på ved hjælp af hukommelseskrystaller i et glemt bibliotek under Gethamane. Arge bliver advaret om, at der vil komme en tid snart, hvor folket vil være i stor nød og have brug for hans hjælp. Han kan vælge at ofre sig selv for folket eller at ofre folket for sig selv. Hvis han gør det sidste vil han modtage stor kraft og kunne tage det næste skridt på sin rejse udi magien. Hvis han foretager det offer skal han, når kaldet til kamp kommer rejse til Messingskoven og blive der. Han vil så modtage træning af Golchazha og blive optaget blandt de mægtigste troldmænd Skabelsen nogensinde har set.

Ergjasks skæbne

Trællen har sat en fælde bestående af Kronen og nøglen til tårnet. Kronen er et ombygget artefakt fra den første alder. Der er bygget sjælestålsledere ind i det som kan trække og kanalisere nekrotisk essens. Nøglen er bygget ud til en maskine som laver en spænding mellem solar og nekrotisk essens. Den er ikke vigtig for processen, når først reaktionen er startet, men det er den som giver den oprindelige gnist der starter eksplosionen. I det øjeblik nøglen sidder i og Ergjask (med kronen på) åbner ziggurattet vil dødsherren træde frem og kaste en formular som vil holde Ergjask i stasis som en levende essensomformer.

Formularen er Void Circle. Den fremmaner en Hekhatonkhire som kan fange folk i særlige lænker. Den er basalt set et mægtigt gab som åbner sig ud af jorden. Ud af den kommer en række kæder og kroge som tager fat i hendes krop og river den i stykker. Kroppen hænger stadig sammen i sener og muskler, men de er hevet fra hinanden så alle organer er blotlagt og sat op på et mægtigt stativ. Som et levende og morbidt kunstværk. Essens holder hende i live og beskytter hende. Hun får en soak på 50 L/B.

Den overvældende nekrotiske essens der strømmer ned i underverdenen æder den op, så den falder ned i labyrinten stykke for stykke. Når labyrinten er blotlagt vil selve Afgrunden åbne sig direkte op til Skabelsen og begynde at sluge den. Processen vil selvfølgelig tage tid, men er den først i gang er den svær at stoppe uden solarcirkelmagi.

For at hæve sin forbandelse skal hun dræbe dødsherren eller måske ødelægge det bur hendes essens er bundet til. I sin stasis er hun bevidst og kan kommunikere med omverdenen, men hele tiden vil hun kunne se Underverdenen og hvad der sker i den. Bag sig har hun udsyn til Malfeaneren. Den vil hele tiden hviske ting til hende - Whispers 5, men kan ikke kontrollere hendes tanker.

I det øjeblik Trællen har kastet sin formular går tiden i stå for Ergjask. Et solbarn (en af Solens underguder) har hørt Knuts håb og drømme og fået øje på hende. Den viser sig for hende netop som formularen får fat i hende og fortæller hende, hvad hun skal gøre for at ugøre den. Hvis Jordens Perle aktiveres kan den bruges til at omforme hullet i Skabelsen som opstår. Gennem hende kan ziggurattets virkelighedsmaskiner sendes mod dødsherren og bygge ham og hans Skyggeland om. Det kræver dog at alt det tabte maskineri bringes tilbage og bringes i orden. Processen skal også sparkes i gang med en enorm mængde essens, da al ziggurattets egen essens jo bliver trukket ned i Underverdenen. Han foreslår at bruge solsten som er en særlig ren form for orichalcum der opstod der hvor solens stråler først ramte Skabelsen. Han foreslår dem at lede i Gethamane. Solbarnet bliver i ziggurattet og hjælper dem.

Gethamane

Knut, Arge, Miho og de fem drageblodede drager af sted for at finde det skjulte bibliotek. I Gethamane bliver de advaret voldsomt mod at gå ned i katakomberne og for at vide at ingen er kommet levende op derfra. Det er ikke helt rigtigt, men magistraten Aud har mistet en elsket mand til væsnerne under byen og ser enhver rejse derned som spil af liv. Knut mediterer over stedet og får erindringer fra et tidligere liv, hvor han var i byen. Han ser sig selv sidde ved et bord over for et sort væsen med lange, treledede arme og et rørformet hoved. Han får også et glimt af Vodak som oversvømmer byen og strømmer ud af templets døre.

Efter at have passeret seglene kommer de ind i den gamle del af byen som solarerne byggede. Tunnelerne er stadig firkantede og afløst af store haller, men alting er større og finere. Denne del blev brugt til konferencerum og indkvartering for de underjordiske og til forskellige videnskabelige formål. Det meste er ødelagt og der er ikke lys i krystallerne. Alting står tomt, men her og der kan de se gamle tegn på kamp og hærgen. Dynger af kranier, ligdele hængt op på væggene og gamle, sprængte kokoner i menneskestørrelse som deres ejere for længst har forladt.

Længere nede vil de passere endnu en forsegling som dog er blevet splittet ad af Vodak. En mægtig stenportal er halvt skubbet ud af sin ramme og de brudstykker af de enorme stenbjælker ligger forvredne og halvt tærede af syre på jorden. Efter disse segl er katakomberne runde og glatte at røre ved og der er ingen lyskilder længere. De større rum er mere grotter end haller og det er ikke til at se om de er naturlige eller menneskeskabte. Her møder de også underjordiske.

I gangene langt nede støder de på en race af underjordiske som teleporterer dem væk til spisning og erstatter dem med kopier som tror de er sig selv. Deres essensbaserede kræfter virker ikke og alle attunements er brudt. Ellers er alt ved det normale. Når de går igennem portalen til Lyset i Den Evige Nat opløses de otte kopier og fokus flytter til en hule i nærheden, hvor de ligger nøgne i kokoner, medens nogle dyr lægger æg i dem. Disse underjordiske er en race med mange forskellige medlemmer. En type bygger en slags fælder af essens som alarmerer en anden type som hænger fra loftet i en grotte og begynder at falde ned så snart de er kommet ind i grotten. Disse er flade hinder af hud med en central lomme med essens og nogle rudimentære sanseorganer som lytter efter den lydløse alarm fra fælden. De falder lydløst og lægger sig vådt og fladt over hovedet på deres offer. Så udløses essenslommen og væsnet dør samtidig med at offeret teleporteres til en særlig kokon der er bygget i forvejen. Heri ligger der i forvejen en prototypekopi som straks erstatter offeret og tager hans form – inklusivt samtlige minder og evner. Her ligger offeret i en midlertidig dvale, medens en æglægger skærer dennes bug op og tilføjer et nyt organ til kroppen (3 L automatisk skade). Organet vil, når det er helet, føje sig til kroppens andre organer og blive opfattet som et sådant af kroppen. Herefter vil offeret kunne gå herfra i live. Men hver gang det befinder sig i et helt mørkt område vil det udskille en ny modertype som kan gå ud og grundlægge en ny sværm.

I hulen med kokoner ligger der tusindvis af ventende kokoner og sovende æglæggere og midt i det hele en mægtig, fed dronning som en enorm, svulmende, brungrå kødblomst. Angriber de hende vil alle de grå protolegemer rejse sig og forsvare hende med et angreb på 0 terninger, 3 HL, 7 might = 11 B succeser/angreb/action. Flygter de for dette angreb kan de blive jaget ned i den hule, hvor Vodak sover. Knut vil med det samme genkende det og de kan alle mærke den håndgribelige, slumrende ondskab. De finder vej igennem netværket af gange og kommer til hulen de blev bortført fra efter ca. fire dages rejse. Efter yderligere syv dage finder de vej til termitbohulen og kommer ind i Lyset i den Evige Nat. Der har Miho og Chokumo i mellemtiden studeret og lært en masse om underverdenen og solsten. De kan lære at stridsgængeren venter på en reservedel fra Panguramas værksted, før den kan leveres tilbage til Jordens Perle. De har også fundet optegnelser om portalen til Spiret for den Rejsende og for Den 31. Himmelske Port.

I mellemtiden har Vodak fornemmet noget lyst i sit rige og er begyndt at sende følere opefter. Hvis de går ud den samme vej som de kom, vil de se en lille strøm af sort, tyktflydende materiale der pibler op af et af hullerne foran masken. Termitterne viger for Vodak og lader dem være alene. Rejser de videre den samme vej hjem vil Vodak forfølge dem for at æde dem. Især, hvis de har animabannere tændt. Han vil hele tiden være der og lidt tættere på end før. Dryppe ned fra loftet og ætse dem ved sin berøring. Pible ud af sprækker i klippen. Han vil ikke give dem lov til at komme op til øverste etage. Hvis de insisterer og Udutai er med vil han ofre sig selv til Vodak og give de andre tid til at stikke af.

Tager de til himlen har de ikke gode chancer, da de himmelske løver der bevogter porten ikke lader noget slippe forbi som ikke er Stellarer eller guder med gældende pas. Aswans pas ligger blandt hans personlige ejendele gemt godt væk. Læser man særligt om himmelporten kan man lære at det kræver et pas at komme ind. Hvis de går ind med passet vil de overordnet set blive ignoreret meget aktivt af guder som intet ser ud til at lave, men opfører sig meget vigtigt.

Over det års tid de befinder sig i Lyset i Den Evige Nat lærer og bygger de de ting de sætter sig for. De skal først bruge eventuelle xp de har stående. Hvis de har xp til overs kan de jo så beholde dem. Blænder lærer magi. Det viser sig, at han har gennemgået tre af prøverne allerede. Nu mangler han bare undervisning som han modtager af Arge og ofret som han skal foretage alene i mørket. Han ofrer sin afhængighed af stoffer.

Slutspil

Når de kommer ud i Mosen kan de se, at Underverdenen er faldet ned i Labyrinten alle steder uden for ziggurattet, og at det breder sig. Om dagen kan de se ud på et normalt Nordland (uden for skyggelandet), men om natten ser de en endeløs labyrint strække sig ud i alle retninger. Turen ud af labyrinten til skyggelandets grænser vil være farefuld og svær, hvis de ikke flyver.

Imedens de har været væk Ergjask hængt og lidt. Hun har lært, at maskinen ikke laver et Skyggeland, men at den kollapser Underverdenen ned i Labyrinten. I midten – under hendes fødder kan hun se Labyrinten langsomt smuldre og dampe væk, så der opstår et stadigt voksende krater. Hun har også lært at Malfeaneren hvisker til hende. Ydermere ser hun soldrengen der leger i blodet for hendes fødder fra tid til anden.

Give the players a clear and valid choice between saving their friend and Creation. A story of hard choices and sacrifices. They will probably choose Creation, but it is ok, as long as it generates interesting play.

Involve the Deathlord in some way, as he has been a major villain of the Chronicle all along and almost won at every turn. They need to triumph over him in some way.

Present them with the information needed to make the choice clear and valid without throwing it in their faces and thus giving the players the feeling of being railroaded.

Forslag 1: De møder op ved Perlen med solstenen og møder Dødsherren. Han stiller sig i vejen og de kan ikke bare banke ham uden videre. Ved sin mellemkomst signalerer han tydeligt, at de har en mulighed for at ødelægge hans plan. De kan enten prøve at komme forbi ham (potentielt kedeligt) eller bruge solstenen på ham.

Forslag 4: Dødsherren har hele tiden ønsket sin frihed og sat det hele i værk, for at de kunne finde solstenen – det eneste i Skabelsen som kan befri ham fra Malfeaneren ved at forandre ham grundlæggende.

Forslag 6: Som de er ved at sætte solstenen i position dukker Dødsfranz op og truer dem. Han siger, at ligegyldigt, hvad de gør, vil han være der og tage sin hævn. Han siger, at de under ingen omstændigheder kan redde både Ergjask og Skabelsen og han ved godt, hvad de vil vælge. Selvom de stopper maskinen nu, vil han stadig have krammet på dem, for Ergjask er hans og har hele tiden været det. Og han kan altid lave endnu et angreb på dem. Hvad de end gør, vil han gå i gang med at kaste en Void Circle formular og give pokker i om de afbryder ham eller ej. Tidspres. Nak ham med solstenen eller red Skabelsen og Ergjask.

Forslag 7: Det kræver alles hjælp at få solstenen på plads. De er nødt til med orichalcumredskaber og skærme at hjælpe til med at få fokuseret stenens kraft det rigtige sted. Enten under Ergjasks fødder eller i hendes pande.

Forslag 8: Trællens formular er Mouth of the Void (p 52). Hvis han får lov at kaste den får alle levende inden for 40 m 30 lvls agg skade.

Faktum 1: De har lavet solstenen for at fixe Ergjask.

Faktum 2: Solstenen kan kun fixe én episk fejl af gangen (Dødsherren, hullet i verden, Ergjask).

Stjålne skatte

En del maskineri blev i årene efter solarernes fald ført fra Jordens Perle til Riget og andre steder. Optegnelserne over dette ligger i 25. hvide vinges arkiver. I en aflåst kiste i Perlens dyb ligger samtlige kvitteringer for overførslerne.

Af gode grunde fik jeg aldrig ført de sidste noter, da kampagnen jo var slut. Men for en god ordens skyld vil jeg lige kort beskrive, hvad det hele endte med.

De fik sig jo lukket ud af Lyset i den Evige Nat ad bagindgangen som ledte dem ud til Spiret for den Rejsende. Knut, Blænder og en mere tog dog den anden udgang gennem bjerget for at få deres artefakter med. Vodak fulgte dog med dem op til overfladen, hvor han lå og lurede sultent på Gethamanes befolkning. I den forbindelse fik Blænder lært magi, så han kunne agere transportmand for dem med Den Azurblå Stridsvogn. Medens Mester Chokumo og de andre studerede og byggede ting under bjerget tog Knut og Blænder hjem til Dagan Stadr.

Da dagen var oprunden og buret til solstenen bygget færdigt mødtes de alle i Jordens Perle for at redde Ergjask og Skabelsen. Medens de satte solstenen i gang for at fixe hullet dukkede Trællen op og engagerede Knut i kamp. Med sin magi fik han Knut immobiliseret og gav ham valget mellem at redde sig selv og at redde Skabelsen. Han valgte selvfølgelig det sidste. Trællen kastede en formular som basalt set var en selvmordsbombe. En enorm eksplosion rasede igennem ziggurattet og udslettede alle den fangede. Knut, Ergjask, Udutai og Boyko blev fanget og pulveriseret. Dog blev Ergjasks essens sat fri og renset ved Dødsherrens udslettelse. Hullet i Skabelsen blev også lukket.