Forstyrrelsen

I starten af opstigende træ tager Knut, Ergjask og de fem Drageblodede over bjergene og begynder at befri flygtningene. Det bruger de flere måneder på. De får hjælp af de syv byer i Himminfjell med våben og andre forsyninger. I løbet træsæsonen befrier de alle tolv flygtningelejre. En af dem prøver at gøre modstand ved at alliere sig med det lokale åndehof - Den Grønne Brise som består af luft- og træelementarer og forskellige lokale guder med elementare aspekter. Knut laver, med hjælp fra Chokumo, en alliance med hoffet som skifter side. De skal til gengæld lave et offer og en helligdag til dem. Det skal være den tolvte dag i opstigende luft. Der skal fanges tolv forskellige fugle, hvis blod skal hældes ud på et alter. Deres fjer skal plukkes og brændes. Et banner med Den Grønne Brises navn i gammelrigekalligrafi skal så stilles op og stå i vinden i tolv dage.

Ved Littu møder de en hær på ca femtusind mand - bønder og krigere samlet fra det meste af Ilma. De har lejet våben og udrustning af Ragara Alomi og nogle officerer og en magiker. Magikeren er Arada som gør det for Alomi som betaling for at blive skjult. Hun påkalder en stor flok dæmoner. Knut får hjælp fra Den Grønne Brise ved at lave et stort offer bestående af tolv offerbål og tolv mænd klædt i fjer som skal ofre sig selv ved at løbe forrest. Arge kommer ned til lejligheden. De mister ca tusind krigere til dæmoner og den store hær, men Den Grønne Brise og Arges lavatentakler vinder slaget for dem og udraderer hæren næsten til sidste mand. Esse køber rustning og sværd af Ergjask og ser også sig selv som købt fri. Han holder sig for sig selv og er bitter.

Da de kommer hjem har Vasmo sørget for at flygtningene har fået bygget nye huse i de enkelte byer - for det meste med Arges dæmonhjælp. Dagan Stadr er vokset til det dobbelte og der lægges planer for en ny mur. Knuts hal er bygget færdig. Shamanerne har sørget for at alle er folkeviede. I mellemtiden har Mutaki gjort Mihos træning færdig og er taget videre. Shinzen har nået at undervise Arge i to formularer. Tunnelen er også blevet bygget færdig. Der opstår lidt ballade med Chokumos tempel. Shamanerne har gjort et stort nummer ud af at vende stemningen imod Chokumo og hans religion og folk bryder sig ikke om at han bygger fremmede templer og der kommer mange klager. Chokumos lille skare af tilhængere finder sig også hurtigt sat udenfor. Sagen ender hos Knut der sender den videre til rådet. Halfrek tager ud og taler med Chokumo om at det tempel nok skal flyttes et andet sted hen. De tager tilbage til Knut og diskuterer sagen og Knut lader Chokumo bygge, hvor han vil. Senere råder Sigeir ham imod det igen og siger at det måske vil skabe splittelse i folket - en splittelse han selv har været med til at orkestrere. Sigeir råder også Knut til at lade de fem Drageblodede vie til folket. Selvfølgelig med særligt henblik på Chokumo.

Dagan Staðr forener sig yderligere

Igennem hele træ forbereder og udfører shamanerne ritualerne til folkevielsen. De har mere eller mindre frit spil blandt folket og de lokale høvdinge mister noget magt i den tid som shamanen træder frem. Det bliver et uskrevet krav, at man skal folkevies. Hvem foretrækker ikke at være aeshir? Vil nogen stille sig selv vigtigere end folket? Når de Drageblodede vender tilbage vil shamanerne også kræve dem folkeviet. Samtidig opstår en ny fortælleskik som på en grov og meget grafisk måde gør grin med Dynaster. Det er en slags skæmtefortælling i stil med valkasangen, bare plattere. Den gør brug af en arketypisk Dynastkarakter som er arrogant og oppustet og som altid prøver at nedgøre Aeshirerne på alle mulige farverige måder. Denne Dynast ender altid med at blive ydmyget på den groveste vis og smidt ud af byen af de snedige Aeshir han prøver at latterliggøre.

Arge kontakter Golchazha i løbet af opstigende ild, for at høre om hvordan man får solens opmærksomhed. Han får at vide at det let nok for en Solar – særligt en Zenit. I den forbindelse hører Arge om Det Guddommelige Spil som Solen og de andre guder ikke kan løsrive sig fra. Solen hører dig, men det er ikke sikkert han vil hjælpe. Han antyder at der er måder at se dette spil på ved hjælp af hukommelseskrystaller i et glemt bibliotek under Gethamane. Arge bliver advaret om, at der vil komme en tid snart, hvor folket vil være i stor nød og have brug for hans hjælp. Han kan vælge at ofre sig selv for folket eller at ofre folket for sig selv. Hvis han gør det sidste vil han modtage stor kraft og kunne tage det næste skridt på sin rejse udi magien. Hvis han foretager det offer skal han, når kaldet til kamp kommer rejse til Messingskoven og blive der. Han vil så modtage træning af Golchazha og blive optaget blandt de mægtigste troldmænd Skabelsen nogensinde har set.

Ergjasks skæbne

Trællen har sat en fælde bestående af Kronen og nøglen til tårnet. Kronen er et ombygget artefakt fra den første alder. Der er bygget sjælestålsledere ind i det som kan trække og kanalisere nekrotisk essens. Nøglen er bygget ud til en maskine som laver en spænding mellem solar og nekrotisk essens. Den er ikke vigtig for processen, når først reaktionen er startet, men det er den som giver den oprindelige gnist der starter eksplosionen. I det øjeblik nøglen sidder i og Ergjask (med kronen på) åbner ziggurattet vil dødsherren træde frem og kaste en formular som vil holde Ergjask i stasis som en levende essensomformer.

Formularen er Void Circle. Den fremmaner en Hekhatonkhire som kan fange folk i særlige lænker. Den er basalt set et mægtigt gab som åbner sig ud af jorden. Ud af den kommer en række kæder og kroge som tager fat i hendes krop og river den i stykker. Kroppen hænger stadig sammen i sener og muskler, men de er hevet fra hinanden så alle organer er blotlagt og sat op på et mægtigt stativ. Som et levende og morbidt kunstværk. Essens holder hende i live og beskytter hende. Hun får en soak på 50 L/B.

Den overvældende nekrotiske essens der strømmer ned i underverdenen æder den op, så den falder ned i labyrinten stykke for stykke. Når labyrinten er blotlagt vil selve Afgrunden åbne sig direkte op til Skabelsen og begynde at sluge den. Processen vil selvfølgelig tage tid, men er den først i gang er den svær at stoppe uden solarcirkelmagi.

For at hæve sin forbandelse skal hun dræbe dødsherren eller måske ødelægge det bur hendes essens er bundet til. I sin stasis er hun bevidst og kan kommunikere med omverdenen, men hele tiden vil hun kunne se Underverdenen og hvad der sker i den. Bag sig har hun udsyn til Malfeaneren. Den vil hele tiden hviske ting til hende - Whispers 5, men kan ikke kontrollere hendes tanker.

I det øjeblik Trællen har kastet sin formular går tiden i stå for Ergjask. Et solbarn (en af Solens underguder) har hørt Knuts håb og drømme og fået øje på hende. Den viser sig for hende netop som formularen får fat i hende og fortæller hende, hvad hun skal gøre for at ugøre den. Hvis Jordens Perle aktiveres kan den bruges til at omforme hullet i Skabelsen som opstår. Gennem hende kan ziggurattets virkelighedsmaskiner sendes mod dødsherren og bygge ham og hans Skyggeland om. Det kræver dog at alt det tabte maskineri bringes tilbage og bringes i orden. Processen skal også sparkes i gang med en enorm mængde essens, da al ziggurattets egen essens jo bliver trukket ned i Underverdenen. Han foreslår at bruge solsten som er en særlig ren form for orichalcum der opstod der hvor solens stråler først ramte Skabelsen. Han foreslår dem at lede i Gethamane. Solbarnet bliver i ziggurattet og hjælper dem.

Gethamane

Knut, Arge, Miho og de fem drageblodede drager af sted for at finde det skjulte bibliotek. I Gethamane bliver de advaret voldsomt mod at gå ned i katakomberne og for at vide at ingen er kommet levende op derfra. Det er ikke helt rigtigt, men magistraten Aud har mistet en elsket mand til væsnerne under byen og ser enhver rejse derned som spil af liv. Knut mediterer over stedet og får erindringer fra et tidligere liv, hvor han var i byen. Han ser sig selv sidde ved et bord over for et sort væsen med lange, treledede arme og et rørformet hoved. Han får også et glimt af Vodak som oversvømmer byen og strømmer ud af templets døre.

Efter at have passeret seglene kommer de ind i den gamle del af byen som solarerne byggede. Tunnelerne er stadig firkantede og afløst af store haller, men alting er større og finere. Denne del blev brugt til konferencerum og indkvartering for de underjordiske og til forskellige videnskabelige formål. Det meste er ødelagt og der er ikke lys i krystallerne. Alting står tomt, men her og der kan de se gamle tegn på kamp og hærgen. Dynger af kranier, ligdele hængt op på væggene og gamle, sprængte kokoner i menneskestørrelse som deres ejere for længst har forladt.

Længere nede vil de passere endnu en forsegling som dog er blevet splittet ad af Vodak. En mægtig stenportal er halvt skubbet ud af sin ramme og de brudstykker af de enorme stenbjælker ligger forvredne og halvt tærede af syre på jorden. Efter disse segl er katakomberne runde og glatte at røre ved og der er ingen lyskilder længere. De større rum er mere grotter end haller og det er ikke til at se om de er naturlige eller menneskeskabte. Her møder de også underjordiske.

I gangene langt nede støder de på en race af underjordiske som teleporterer dem væk til spisning og erstatter dem med kopier som tror de er sig selv. Deres essensbaserede kræfter virker ikke og alle attunements er brudt. Ellers er alt ved det normale. Når de går igennem portalen til Lyset i Den Evige Nat opløses de otte kopier og fokus flytter til en hule i nærheden, hvor de ligger nøgne i kokoner, medens nogle dyr lægger æg i dem. Disse underjordiske er en race med mange forskellige medlemmer. En type bygger en slags fælder af essens som alarmerer en anden type som hænger fra loftet i en grotte og begynder at falde ned så snart de er kommet ind i grotten. Disse er flade hinder af hud med en central lomme med essens og nogle rudimentære sanseorganer som lytter efter den lydløse alarm fra fælden. De falder lydløst og lægger sig vådt og fladt over hovedet på deres offer. Så udløses essenslommen og væsnet dør samtidig med at offeret teleporteres til en særlig kokon der er bygget i forvejen. Heri ligger der i forvejen en prototypekopi som straks erstatter offeret og tager hans form – inklusivt samtlige minder og evner. Her ligger offeret i en midlertidig dvale, medens en æglægger skærer dennes bug op og tilføjer et nyt organ til kroppen (3 L automatisk skade). Organet vil, når det er helet, føje sig til kroppens andre organer og blive opfattet som et sådant af kroppen. Herefter vil offeret kunne gå herfra i live. Men hver gang det befinder sig i et helt mørkt område vil det udskille en ny modertype som kan gå ud og grundlægge en ny sværm.

I hulen med kokoner ligger der tusindvis af ventende kokoner og sovende æglæggere og midt i det hele en mægtig, fed dronning som en enorm, svulmende, brungrå kødblomst. Angriber de hende vil alle de grå protolegemer rejse sig og forsvare hende med et angreb på 0 terninger, 3 HL, 7 might = 11 B succeser/angreb/action. Flygter de for dette angreb kan de blive jaget ned i den hule, hvor Vodak sover. Knut vil med det samme genkende det og de kan alle mærke den håndgribelige, slumrende ondskab. De finder vej igennem netværket af gange og kommer til hulen de blev bortført fra efter ca. fire dages rejse. Efter yderligere syv dage finder de vej til termitbohulen og kommer ind i Lyset i den Evige Nat. Der har Miho og Chokumo i mellemtiden studeret og lært en masse om underverdenen og solsten. De kan lære at stridsgængeren venter på en reservedel fra Panguramas værksted, før den kan leveres tilbage til Jordens Perle. De har også fundet optegnelser om portalen til Spiret for den Rejsende og for Den 31. Himmelske Port.

I mellemtiden har Vodak fornemmet noget lyst i sit rige og er begyndt at sende følere opefter. Hvis de går ud den samme vej som de kom, vil de se en lille strøm af sort, tyktflydende materiale der pibler op af et af hullerne foran masken. Termitterne viger for Vodak og lader dem være alene. Rejser de videre den samme vej hjem vil Vodak forfølge dem for at æde dem. Især, hvis de har animabannere tændt. Han vil hele tiden være der og lidt tættere på end før. Dryppe ned fra loftet og ætse dem ved sin berøring. Pible ud af sprækker i klippen. Han vil ikke give dem lov til at komme op til øverste etage. Hvis de insisterer og Udutai er med vil han ofre sig selv til Vodak og give de andre tid til at stikke af.

Tager de til himlen har de ikke gode chancer, da de himmelske løver der bevogter porten ikke lader noget slippe forbi som ikke er Stellarer eller guder med gældende pas. Aswans pas ligger blandt hans personlige ejendele gemt godt væk. Læser man særligt om himmelporten kan man lære at det kræver et pas at komme ind. Hvis de går ind med passet vil de overordnet set blive ignoreret meget aktivt af guder som intet ser ud til at lave, men opfører sig meget vigtigt.

Over det års tid de befinder sig i Lyset i Den Evige Nat lærer og bygger de de ting de sætter sig for. De skal først bruge eventuelle xp de har stående. Hvis de har xp til overs kan de jo så beholde dem. Blænder lærer magi. Det viser sig, at han har gennemgået tre af prøverne allerede. Nu mangler han bare undervisning som han modtager af Arge og ofret som han skal foretage alene i mørket. Han ofrer sin afhængighed af stoffer.

Slutspil

Når de kommer ud i Mosen kan de se, at Underverdenen er faldet ned i Labyrinten alle steder uden for ziggurattet, og at det breder sig. Om dagen kan de se ud på et normalt Nordland (uden for skyggelandet), men om natten ser de en endeløs labyrint strække sig ud i alle retninger. Turen ud af labyrinten til skyggelandets grænser vil være farefuld og svær, hvis de ikke flyver.

Imedens de har været væk Ergjask hængt og lidt. Hun har lært, at maskinen ikke laver et Skyggeland, men at den kollapser Underverdenen ned i Labyrinten. I midten – under hendes fødder kan hun se Labyrinten langsomt smuldre og dampe væk, så der opstår et stadigt voksende krater. Hun har også lært at Malfeaneren hvisker til hende. Ydermere ser hun soldrengen der leger i blodet for hendes fødder fra tid til anden.

Give the players a clear and valid choice between saving their friend and Creation. A story of hard choices and sacrifices. They will probably choose Creation, but it is ok, as long as it generates interesting play.

Involve the Deathlord in some way, as he has been a major villain of the Chronicle all along and almost won at every turn. They need to triumph over him in some way.

Present them with the information needed to make the choice clear and valid without throwing it in their faces and thus giving the players the feeling of being railroaded.

Forslag 1: De møder op ved Perlen med solstenen og møder Dødsherren. Han stiller sig i vejen og de kan ikke bare banke ham uden videre. Ved sin mellemkomst signalerer han tydeligt, at de har en mulighed for at ødelægge hans plan. De kan enten prøve at komme forbi ham (potentielt kedeligt) eller bruge solstenen på ham.

Forslag 4: Dødsherren har hele tiden ønsket sin frihed og sat det hele i værk, for at de kunne finde solstenen – det eneste i Skabelsen som kan befri ham fra Malfeaneren ved at forandre ham grundlæggende.

Forslag 6: Som de er ved at sætte solstenen i position dukker Dødsfranz op og truer dem. Han siger, at ligegyldigt, hvad de gør, vil han være der og tage sin hævn. Han siger, at de under ingen omstændigheder kan redde både Ergjask og Skabelsen og han ved godt, hvad de vil vælge. Selvom de stopper maskinen nu, vil han stadig have krammet på dem, for Ergjask er hans og har hele tiden været det. Og han kan altid lave endnu et angreb på dem. Hvad de end gør, vil han gå i gang med at kaste en Void Circle formular og give pokker i om de afbryder ham eller ej. Tidspres. Nak ham med solstenen eller red Skabelsen og Ergjask.

Forslag 7: Det kræver alles hjælp at få solstenen på plads. De er nødt til med orichalcumredskaber og skærme at hjælpe til med at få fokuseret stenens kraft det rigtige sted. Enten under Ergjasks fødder eller i hendes pande.

Forslag 8: Trællens formular er Mouth of the Void (p 52). Hvis han får lov at kaste den får alle levende inden for 40 m 30 lvls agg skade.

Faktum 1: De har lavet solstenen for at fixe Ergjask.

Faktum 2: Solstenen kan kun fixe én episk fejl af gangen (Dødsherren, hullet i verden, Ergjask).

Stjålne skatte

En del maskineri blev i årene efter solarernes fald ført fra Jordens Perle til Riget og andre steder. Optegnelserne over dette ligger i 25. hvide vinges arkiver. I en aflåst kiste i Perlens dyb ligger samtlige kvitteringer for overførslerne.