Velkommen til
Ja, her er så forstyrrelsen. Jeg har ikke tænkt mig at undskylde for den, for du har jo selv valgt at opsøge den. Du vælger i virkeligheden også, om du vil tage den til dig og rent faktisk lade dig forstyrre. Hvis du gør det så husk, at det alt sammen er i god mening og at der ikke er noget, der er så slemt, at det ikke er godt for noget.
Sol Invicta!
Her har vi Sol. Hun er min datter. Hun holder meget af toast, at gynge, at se virkeligt syret børnefjernsyn, sin mor, til tider også sin far, i særdeleshed sin morfar, is, at gå i bad og en fortsat række mere eller mindre tilfældige ting.
Om Svend – den antikapitalistiske fotograf
Han kommer ind på værtshuset og stiller sig foran baren som om mængden har spyttet ham ud der. Han sætter sig ned på en barstol med et træt smil på det hærgede ansigt. Han bestiller en elefantbajer. Han lægger sine handsker og en prince på disken. Og så dør han.
Far
Jeg er blevet fortalt, at først, når ens barn første gang siger "far" til en, forstår man, at man er blevet det. Jeg tror, at forståelse under alle omstændigheder kommer i etaper. Eller måske i etager. Som lag oven på hinanden.
Tavse ting
Computeren står på to fyldte flytte kasser og spiller Prodigy på livet løs. Reolerne er tomme, tøjet er i sorte plastiksække, der lugter af støv og der er ikke særligt meget plads til at bevæge sig på mit lille værelse. Jeg er med andre ord i transit.
Overspringshandling nummer otte milliard
Sidder lige og kværner noget Giddens, og slår det mig: hvor kunne det være fedt, at lave et antropologisk feltarbejde af pædagogers adfærd i de adgangsportaler, som præsenterer pædagogik som ekspertsystem. Hvis man overhovedet kunne finde nogle fællestræk i pædagogisk adfærd vil jeg vædde med at man kunne argumentere for at de gør, hvad de kan for at stadfæste den populære holdning til pædagogik som et lidt harmløst lavstatusfelt. Det er jo det, man gør i adgangsportaler - underbygger lægmandens forventninger til den bagvedliggende ekspertise.
Wow, jeg nørder!
