Forstyrrelsen

Jeg spekulerer tit på årsagen til, at jeg er den jeg er. En totalt frugtesløs spekulation, det er jeg godt klar over. Jeg skyldes jo en million ting som bare ikke kan gøres rede for, lige som alle andre, men alligevel hjemsøger tanken mig af og til. Hvorfor er jeg bare mest komfortabel i laset tøj? Hvordan kan det være, at jeg ikke kan nøjes med een tatovering? Hvor kommer min stigende fascination med piercinger fra? Jeg har bemærket, at jeg kommer til at tænke på min mor, hver gang jeg tænker på de ting. Især piercingerne. Hvem associerer piercinger med sin mor? Og hvorfor spiller jeg rollespil? Min hjerne kan bare ikke stille sig tilfreds med at tænke på virkeligheden. Den er nødt til at beskæftige sig med alternativer og finder ikke fred, hvis den ikke er i gang med et eller andet projekt. Lige nu tænker den kun på robotcowboys i et dystopisk, magisk steampunkunivers under et totalitært regimes åg. Glemte jeg at nævne maskinguden? Hvorfor? Hvad er der med virkeligheden der ikke er nok?

Som et eksempel på, at virkeligheden ikke behøver at skuffe kan man jo gå på nettet. Og der kan man finde billeder som det her. Et billede af nazitvillingerne. De er søde og har et band som hedder Prussian Blue, hvor de synger sange om Herman Hesse og andre prominente nazister. De skal faktisk optræde til en  nazifestival  i Sverige om ikke  så længe. Er de ikke søde? Gad vide om de begge to har bøjle på? Jeg kan ikke lade være med at overveje hvordan det ser ud hjemme hos dem i USA. Jeg forestiller mig sådan et smølfeland, bare med nazier i stedet for. Så er de Syngenazierne og deres far hedder måske Gammelnazi og deres mor Kagenazi og de har en lille hund med hitlerskæg som hedder Bjæffibjæffi. Hver søndag laver Kagenazi nazikager og serverer dem med hitlerthe til lyden af Die Fahne Hoch, medens ungerne er til hitlerjugend. Og det er alt sammen vældig sødt og hyggeligt. Bare se på dem! De er jo tvillinger! Og har ens hitlersmileyt-shirts på som kysk dækker deres små underagebryster. Man glemmer næsten at det er NAZISME det handler om!! Jeg kan ikke forestille mig en flink nazist. Det kan jeg bare ikke. Stakkels børn. Jeg kan ikke tro andet end at Gammelnazi tæver dem og at nazimor lever af nervepiller og sherry. De er fjorten og opdraget til nazisme!

Verden er langt ude. Man behøver overhovedet ikke at pynte på den, for at gøre den interessant. Men den er også så nærværende og konsekvensfyldt. De søde nazitvillinger har en direkte konsekvens for mig, fordi de synger om Herman Hesse til en festival i Sverige. Danske medlemmer af Dansk Front kommer til at stå til den festival med lunkne Prips i hånden og synge med, medens de kigger på spæde tvillingebryster under hitlersmileys. De søde tvillinger er med til at inspirere og samle nazismen i Norden. Ikke så sødt længere, vel? Syret, javist, men på den der ubehagelige dårlig-trip måde, hvor træerne får brændende tentakler og tapetet bliver til kæmpe robothunde med laserøjne som gør dine indvolde flydende og paralyserer dig. Verden er til tider ikke noget fedt trip. Så tilbage til rollespillet. Vi skal have guns med i vores nye setting. Gunslingers med store gyldne revolvere som bekæmper Statens fjender i pionerbyer i en fjern ødemark som ikke eksisterer. Ondt, yes! Dystert, yeah! Opdigtet, YESSIR!!