Tør og træt
Jeg kan ikke rigtig finde på noget at skrive... når jeg sidder her altså. Det går fint i bussen eller medens jeg er ovre at købe ind eller når jeg lige er gået i seng. Men ikke lige nu, hvor jeg har åbnet et browservindue og sidder og kigger ind i skærmen. Jeg føler mig i det hele taget lidt udtørret for tiden. Det rollespil jeg får produceret virker også lidt uinspireret og fladt. Ikke tilfredsstillende. Håber det går over. Måske er det sommeren som er varm og tørrer mig ud, men det har lige regnet et par dage, så det er nok ikke det alligevel. Måske har en rummand skudt mig med en dødsstråle og suget alle mine kreative energier til sig. Men det er nu heller ikke alt for sandsynligt, da rummændende for tiden har travlt med at gå undercover i store danske højrefløjspartier. Når man går i jakkesæt og skal på nationalt fjernsyn med sine bekymrede, stirrende øjne er det totalt upassende at hive en strålepistol frem. Også selvom man har lyst til det. Hvor ville jeg blive lettet hvis Fogh en dag hev en strålepistol frem og disintegrerede ham den sleske vært fra Deadline eller hvad det nu er. Han har også stirrende øjne og sådant et konstant smirk om læberne. Det går mig virkelig på. Lige gyldigt, hvad narrøven snakker om virker det som om han ikke rigtig tager dem han interviewer alvorligt. "Hvad kom voldtægten så til at betyde for dit videre liv, Susanne?" [smirk smirk, sleske sleske, smidske smidske] Ad for helvede! Han er sikkert selv rummand. Det er derfor Fogh ikke disintegrerer ham. De har en hemmelig saunaklub i Kristiansborgs kældre, hvor de smider menneskedragterne sammen med Pia og Krarup og alle de andre rumvæsner og fortæller sjofle vittigheder om de dumme danskere, medens de smirker til hinanden og stirrer og skyder vildt omkring sig med deres strålepistoler. Og knepper! De røvhuller!


Reader Comments (1)
Det er i hvert fald min personlige erfaring med sult at det - selv måneder senere - kan få mad til at blive en fantastisk sanseoplevelse af epifaniske dimensioner. Alt fra en knækbrød med leverpostej over havregrød til pasta med smør. Jeg ved ikke om parallellen holder, men det er en intens oplevelse.