Forstyrrelsen

Personale:

Dr. Berthold Paludan

Læge og forsker på projektet. Har kræft selv, men holder det hemmeligt. Arbejder på projektet for at kurere sig selv. Presser folk uden skrupler.

Lars-Emil Karlslund

Nordjysk betonpræst i folkekirken. Arbejder som sjælesørger på projektet. Ynder at minde folk om at de skal dø og at Gud venter på den anden side. Bruger ofte udtrykket "... du skal dø" i alle mulige sammenhænge.

Patrick

Sygeplejerske på projektet. Ingen ved hvad han hedder til efternavn, fordi alle er på fornavn med ham – selv dr. Steinbak. Meget jovial, social, rummelig og charmerende. Pæn mand med blå øjne. Bøsse. Laver dragshow (Miss Patty) som hobby og er lidt træt af femibøsser, fordi de optræder hele tiden.

Stefan Szlapijak

Den sære sære rengøringsmand som tænker i konspirationer og starter mærkelige samtaler om hvem der ejer klinikken og hvor pengene mon kommer fra. Har en mærkelig vane med at lure på de sovende patienter, når han gør rent om natten.

Erhard Hausler

Den bryske portør med de meget behårede overarme, som ingen kan lide. Det er ham som bla.a. sørger for at tvangsfodre de meget syge, eller dem der har givet op. Det virker lidt som om han rigtig godt kan lide at tvangsfodre.

Stemmen

Lidt nasal kvindestemme som godt kan lide at komme med lidt småhumoristiske eller opmuntrende kommentarer, når hun kalder folk over anlægget. "Det er en dejlig morgen og Camilla bedes møde Dr. Steinbak til konsultation om et kvarter, hvis hun har tid."

Ole-Laust Klarstrøm

Dansk/svensk psykolog. Kontaktperson fra Danmark som er blevet ansat på projektet. Meget forstående.

Dr. Zygmund Steinbak

Forskningslederen. Behandler patienter fuldstændigt klinisk og mekanisk. Ser folk som subjekter for forskning, snarere end hele mennesker. Har altid en diktafon med. Meget firkantet tør mand.

Shin Watanabe

Dr. Steinbaks assistent som holder styr på alt. Taler meget sjældent.

Bruno Weiler

Stopskilt – tidligere svømmer. Pluskæbe. Meget firkantet og sveder nemt. Helt blå øjne. Glat hvidt hår med pandehår. Tager coke.

Kostas Stefanopoulos

Lidt tyk sikkerhedsvagt med lidt for gammel rotweiler ved navn Zeus. Har været i fremmedlegionen i sine yngre dage. Læser meget avis og drikker en del kaffe. Godmodig og med stort nøglebundt i elastiksnor. Nysgerrig og meget autoritær, men man mærker det ikke, hvis man holder sig inden for rammerne. Har en mægtig grækerlarve på læben og en stor rund næse i et lille hoved. Store øjenbryn og stor måtte på ryggen og skuldrene. Kan slå folk ihjel med den ene hånd på ryggen.

Patienter:

Palle

Han har en ting med mærkelig fakta og har en god hukommelse. Kan være lidt enerverende i længden. Fra Køge. S-togsfører. Meget tyndt hår og et lidt gribbeagtigt hoved på en benet krop. Huden er tør og han er lidt rødmosset over det hele.

Asta Fjælle

Cellospillende ludoman. Korthaj. Lidt tyk i det og meget jævn. Har spillet i Århus Symfoniorkester, men kan ikke rigtig andet (ud over at tabe penge i spil).

Løjtnant (Anders) Jespersen

Psykisk ustabil officer fra reserven. Har tjent både i Irak, Afghanistan og Kosovo. FN er fedt, fordi de er fredsbevarende, men NATO er fedest fordi de er fredsskabende! Har et eller andet horn i siden på Kostas.

Camilla Østergaard

Teenager. Sød og køn pige på 16 fra Brovst. Går til ridning og skriver digte. Er altid lidt mere syg end de fleste. Kemo og bandana. Henter kaffe og glatter ud. Er god til at trække opmærksomhed, hvis folk kommer op at skændes eller der bliver dårlig stemning. Har en hest, der hedder Blackie. Hendes tidligere hest, Tulle, døde af astmatisk bronkitis. Har altid sit drop med på et lidt knirkende stativ.

Lilly Maluk Nilsen

Halvt marokkaner. Meget smuk. Meget intelligent. Akademiker med høj uddannelse. Håndterer sygdommen ved at tale meget om døden og være enormt fandenivolsk. Kynisk fatalist.

Navid

Inder. Civilingeniør med speciale i svagstrøm. Meget intelligent og meget socialt bevidst.

Tommy Bjørn

Håndværker fra Als. Blev kureret tidligt i forløbet og er helt rask nu. Er stadig på projektet fordi ingen ved hvorfor han ikke er syg længere.

C. Eskilsen

Ligger på en lukket stue. Ingen har set vedkommende eller ved noget om den. I fuld isolation bag en lufttæt barriere med masser af måleinstrumenter og stærkt ufolys. Der er altid en sygeplejerske som lukker døren, når man går forbi.

Grethe og Gunhild Liebkind

Enæggede tvillinger i starten af 60erne. Måske albinoer. Har været smukke engang. Meget tyk sminke og optegnede øjenbryn. Begge syge. Har begge to en meget tør og sarkastisk attitude over for folk, når man ikke kan huske hvem der er hvem. Har sære vaner med at stå op natten og står altid for enden af gangen, når man skal på toilet. De tager sig altid pænt af Camilla.

Phillip Klarmann

Vil helst udtales på engelsk – Clarman. Journalist/forfatter. Læser utroligt meget og skriver dedikeret om sin sygdom og hele situationen på en gammel elektrisk rejseskrivemaskine. Halvskallet med en tynd, grånende hestehale. Går i vest og ryger pibe. Lider af tunnelsyn og har gule solbriller for at filtrere lyset. Er stor fan af Hunter S. Thompson og kan lide at benytte sig af et meget intellektuelt sprog.

Jon fra popstars

Tja... youtube.

Thriine Vandruarius

Numerologinteresseret. Boede i et kollektiv i Slangerup. Har arbejdet som sekretær, førhen og blevet meget spirituel. Arbejder nu i købmandsbutikken i kollektivet. Har uddannet sig til mange forskellige ting, men aldrig færdiggjort noget. Sidst i tyverne. Går med sjal og kan en masse fjollede spirituelle ting. Har sin kæreste Gerd med som bor i pårørendeboliger uden for kollektivet og som støtter hende. 15 år ældre. NLPuddannet og shaman. Er i gang med at skrive en bog.

Vagn Laursen

Kaldet Lillelau på arbejdet. Stor og fed småfordrukken taxachauffør fra NV. Hundeansigt. Cylinderhals. Ryger grøn cecil. Ved stort set hvad som helst om hvad som helst. Savner meget sin hof og sine smøger. Meget beskidt i munden.

Hördyr

Islandsk trekkingfanatiker der benægter, at han er alvorligt syg. Han er kun i Alperne for at trekke, når han lige om lidt bliver rask. Friluftsinstruktør.

Johan Strobel

Autistisk kaosteoretiker som ikke helt har styr på hvor han er og hvad han laver der. Har ikke helt forstået, at han er dødeligt syg. Han har en voldsom fascination af blå kuglepenne.

Sasha Delacroix (kaldet Slikmund i Skive)

Tidligere stripper. Hedder i virkeligheden Line Olsen. Har åbnet et fitnessstudio, hvor hun underviser midaldrende damer i poledancing. Stramme leopardgamacher og bobbet hår. Har taget lidt for meget solariesol. Har fået fjernet sit ene bryst og er utroligt seksuel og kropslig. Gør sin stemme meget blød og husky.

Pårørende:

Marie Strobel

Johans datter som passer ham. Virkelig lækker tøs, men er voldsomt afhængig af ham siden hendes moder døde (af kræft).

Jeg tripper rigtig meget i mutanter for tiden (igen). Har lige set Resident Evil filmene og Planet Terror (Grindhouse) og fik selv lov til at lege mutant i Valby Kulturhus til natløb. Udover at mutanter er mega seje, er de også et godt billede på "de fremmede," set i det forskræmte samfunds øjne. Det er desuden en fed måde at fortælle om evolution på. Fremtiden tilhører mutanterne!

Baggrund:

Mængden af kunstigt fremstillede kemiske stoffer i madvarer, produkter til personlig pleje, tøj og materialer i kontakt med huden, medicin og i luften er efterhånden nået et så voldsomt niveau, at det er uforudsigeligt, hvordan de reagerer med hinanden. Menneskets DNA, under konstant massiv påvirkning i de sidste 100 år, er begyndt at forandres. De første mutanter opstår som følge af medicinske og andre kemiske forsøg. Præparater som ifølge forskerne skulle have vidt forskellige effekter på mennesker resulterer alle i det samme: øjeblikkelig drastisk fysik mutation.

Mutation:

Indenfor rammerne af mutationen er variationen stor, men alle har de samme grundtræk: udvikling af alternative, til tider redundante, organer og/eller lemmer og tilstedeværelsen af hvad der populært kommer til at gå under navnet grønt stof. Grønt stof er en slimet, tyktflydende væske som altid ledsager mutation. Visse mutanter bliver ved med at udskille den, men særligt er den til stede i den oprindelige forandringsperiode. Grønt stof bliver opfattet som selve den grundsubstans de mange kemikalier har dannet, og er den først opstået er den umulig at destruere. Den er en slags protosuppe og dens primære effekt er at fremkalde mutationer, når mennesker kommer i direkte fysisk kontakt med den. Tilsyneladende er dens primære producenter mutanterne selv.

Samfund:

Mutanterne bliver hurtigt set på med alt lige fra dyb skepsis og medlidenhed helt over til rædsel og direkte had. Fundamentalister verden over bruger mutationen til at fremme deres egne religiøse og politiske agendaer. Blandt andet taler mange kristne om apokalypsen og djævle som myldrer frem på jord. I de fleste lande tages forskellige tiltag over for mutanterne. Retorikken omkring disse er meget forskellig, men altid er den underliggende grund den samme. Nemlig at bevare kontrollen over befolkningerne og imødegå en potentiel ny trussel.

Mutanterne er grimme og til tider farlige, og de grimmeste og farligste får mest omtale og kommer gennem medierne til at forme offentlighedens billede af mutanterne. Det hæslige monster kødeliggjort. Et sådant fjendebillede provokerer yderliggående voldelige grupper til at ”mutantbashe,” hvilket resulterer i en række episoder, hvor mutanterne har slået igen eller sluttet sig sammen i lige så yderligtgående voldelige grupperinger. Da disse episoder og grupper vækker mere bekymring i befolkningen end deres menneskelige sidestykker, bliver der også slået hårdere ned på dem fra offentlighedens side, hvilket igen forstørrer skellene og graverne skyttegravene dybere.

Danmark:

Det politiske spektrum udgøres nu af DNSFP på højrefløjen, DF på venstrefløjen og Venstre som det brede midterparti. Efter demokratipakken blev indført i 07 blev reglerne for, hvornår man kunne kalde sig et politisk parti skærpet betydeligt. Blandt andet var det ikke muligt at kalde sig et parti, hvis man støtter eller anerkender antidemokratisk virksomhed. Dette inkluderer bla.a. benægtelse af at mutation er en sygdom, hvis spredning skal bekæmpes og hvis effekter skal behandles for en hver pris. En række andre punkter udelukker også støtte af yderliggående religiøse bevægelser og en række teknikaliteter, som i sidste ende ekskluderede Enhedslisten og SF fra den politiske scene. Partierne er ikke forbudte, de er bare ikke godkendte som partier og har dermed ikke ret til at stille op til folketingsvalg. Socialdemokraterne fik hurtigt ændret deres partiprogram, så de kunne blive i dansk politik, men de endte med at minde så meget om venstre, at de mistede hele deres vælgerskare og forsvandt ud af billedet.

Oppositionen eksisterer stadig som vælgergrupper, foreninger og lobbyister og er i den form fuldt ud legale. Medlemmer af disse organisationer bliver dog stærkt chikanerede af opsøgende medarbejdere i socialforsorgen, hvis funktion nu inkluderer at forhindre marginalisering af yderligtgående eller afvigende borgere for enhver pris. Vendingen for enhver pris går i det hele taget igen utroligt mange steder i administrationen. De opsøgende medarbejdere (DOM) er i det hele taget blevet politiets forlængede arm med en lang række beføjelser, som de uniformerede ikke har. Blandt andet må de trænge ind i folks hjem, hvis de har formodning om, at der foregår svigt eller vold mod de borgere, der bor der.

Europa:

Højredrejningen er en generel tendens, men dog ikke så radikal som i Danmark. Med finanskrise og klimaets truende kollaps er fronterne trukket op over hele verden og Europa har lukket grænserne yderligere og skærpet den diplomatiske tone. EUhæren er blevet en realitet og et fælles atomvåbenprogram er blevet udviklet.

Holdningen over for mutanter er dog meget forskellig og et konstant stridsmål i parlamentet. Spanien har taget en tilbagelænet lassaiz-faire holdning til dem, og behandler dem som almindelige borgere uden at skelne. Italien har derimod forbudt mutationer helt, da det giver uretfærdige fordele i sport og erhverv, er til stor sundhedsrisiko og generelt til fare i samfundet. Her bliver mutanter arresteret og interneret i lejre med mulighed for deportation og livsvarigt eksil i et land uden for EU, der ønsker at modtage dem. Tyskland har et omfattende program for integration af muterede individer og udnyttelse af deres særlige talenter i samfundet. Autister, ADHDer og lignende er også inkluderet i dette program. Et par østlande er åbent begyndt at udnytte mutanterne til militære formål. Vatikanet har taget skarpt afstand og stemplet mutation som djævlebesættelser af syndige mennesker, og den katolske kirke har dermed taget et stort skridt tilbage til middelalderen. Lige gyldigt hvilket land, er mutanter dog altid udsat for diskrimination i forskellig grad.

Æstetik:

Mutanter er grimme. Deres kød er forvredet og har mærkelige farver og former, de manifesterer sære og skræmmende kræfter og der er altid grønt stof. De kunne være trådt lige ud af 70’ernes og 80’ernes zombiefilm eller Falloutspillene. Ikke to mutanter er ens, selvom de som ofte har en grundlæggende humanoid fremtoning. To arme, to ben, et hoved osv. Dette er dog langt fra ufravigeligt. En sjælden gang støder man på mutanter af enorm størrelse, med usædvanlige ekstra lemmer eller uden noget slægtskab med den menneskelige form overhovedet.

De fleste mutanters kræfter er bundet meget op på deres fysik. En forøget fysisk udholdenhed og modstandsdygtighed er stort set universel. Forøget styrke eller hurtighed er lidt sjældnere, men dog stadig noget man kan forvente at se. En sjælden gang imellem kan mutationen vise sig som manifestationen af sære organer, tentakler eller store mængder grønt stof. Andre mutanter har vist sig at have dyreagtige evner som at skifte farve som en kamæleon, at springe som en frø eller som et særligt skarpt syn. Endnu sjældnere udviser mutanter psykokinetiske evner eller uforudsigelige ting som usædvanlig fleksibilitet, formskift eller evnen til at splitte kroppen op i flere uafhængige autonome dele. Grundlæggende er mutantkræfter fysisk orienterede, simple og altid reflekteret i et organ eller lem af en eller anden art. Hver funktion har sin form. Evnernes brug vil ofte også være ledsaget af manifestationen af grønt stof.

Selvom det svælger i tåbelige floskler og driver med kedsommelige klicheer, har Scion alligevel nogle lyspunkter. Dem kommer jeg til. Et af de største ulemper ved systemet er at det er ud af den generiske White Wolf idiotmølle, så man sidder med den sædvanlige røvsyge opdeling i forskellige kaster og det sædvanlige irriterende inkonsekvente fempointsystem. En af de ting der irriterer mig mest er at en dot har vidt forskellige betydninger alt efter hvor den sættes. Dot et i en Attribute er for eksempel en negativ værdi og beskriver hvor uduelig karakteren er, medens dot et i en Ability er en force, og beskriver en overfladisk ekspertise på et eller andet tillært felt. Og så er der de irriterende Abilities i sig selv...

Men lad mig hellere tage et kig på det gode. For White Wolf kan dog noget med settings og mytologi som næsten gør op med deres mange inkompetencer. Scion tilbyder en masse spændende superkræfter og er ikke bange for at gå hele vejen. Der er enormt stor forskel på powerlevel som primært er beskrevet med deres Legend stat. Denne er et udtryk for hvor vild en mytisk kraft man er og går i sin natur lige i hjertet på det at være en klassisk helt. Man er ikke mere end legenden om én beskriver. Fedt! Man starter på Legend 2 og har et antal Legend points lig med kvadraten af ens Legend. På Legend to har man altså fire point, på Legend tre har man ni point osv. Man bliver altså hurtigt rigtig rigtig vild. Legend er en lækker stat, fordi den giver mening ingame. De har selvfølgelig ikke formået at tage konsekvensen af det og fået den brugt ordentligt, men det kunne man jo rette på. Grundlæggende lægger de op til en systemstat der understøtter og inkorporerer sig smukt i spillet ved at være inkorporationen af spillets tema, men den når ikke helt at blive mere end en systemstat. Det halter lidt.

Så har de en masse kørende med epic Attributes, hvor man kan kaste med busser og forblænde folkemængder og får bygget en masse fed baspower ind i systemet - sådan noget som får drengerøven i mig til at sige "YEAH!" Og det er lige præcist det, jeg har lyst til at gøre med Prometheusilden. Der skal være plads til at kamme over og lave sindssyge ting. Der skal også være plads til at spille på vidt forskellige powerniveauer. Ikke helt som Scion lægger det ud, men jeg er i hvert fald inspireret af deres Legend stat. 

Under alle omstændigheder tænker jeg at lave en kort kampagne og udsætte min onsdagsgruppe for den, så snart Anna er færdig med at køre SLA. Der skal selvfølgelig skæres voldsomt i systemet. Alt deres gudehalløj ryger lige lukt ad helvede til - mage til elendig omgang smørelse skal man da lede længe efter. Så er de sædvanlige irritationsmomenter i grundsystemet som skal mingeleres med, men det går nok. Jeg glæder mig i hvert fald til at rode med det og håber, at jeg kommer et par skridt nærmere Prometheusilden. 

Kan man lave et system, der ikke tager for meget fokus fra rollespillet, komplementerer ingameoplevelsen ved at gøre brug af termer der fungerer lige så meget i som udenfor spillet, er præcist og konsekvent og som virker spilfremmende i stedet for spilhæmmende? Dogs in the vineyard kan nogle af de ting, men kan det også håndtere superhelte? Fanger det lissom ånden? System er nok den ting, jeg har sværest ved at greje. Min hjerne skyr væk fra matematisk tænkning.

I Dogs er man selv herre over, hvad der er vigtigt at kunne og, hvad der ikke er. Desuden håndterer det karakterudvikling på en smuk og troværdig måde. Der er bare så meget fokus på konflikterne, at en spilgang sagtens kan gå med en enkelt kamp. Det er fedt i Dogs, men ikke helt det jeg vil her.

Så er der det der soldatersystem, hvor man dør for et godt ord. Jeg kan ikke huske, hvad det hedder (og har heller ikke spillet det), men det er noget med at skydevåben giver en fast skade - ikke noget med at rulle terninger og håbe på at man er heldig. Man håber på ikke at blive skudt på, for bliver man ramt, er man færdig. Jeg gider ikke nødvendigvis spille soldaterrollespil, men jeg kan godt lide det konsekvente i det system. Desuden skulle en følge af det være, at man så vidt som muligt prøver at undgå skydekamp, fordi der hver gang er en meget reel risiko for at miste sin karakter. Omvendt psykologi, men det virker.

Nu kender jeg faktisk ikke rigtig til flere systemer. Måske skulle jeg gå på opdagelse?

Kosmologi: Universet er et åndedrag, en evig vekslen mellem skabelse og undergang. Ved peaket af hvert åndedrag indtræffer altid en kosmisk begivenhed, hvor det sublime og det profane blandes sammen. Ekstremerne mødes. Prometheus, den oprørske ånd (Lucifer Lysbringer) fra det sublime stjæler skabergnisten fra titanerne og slipper den løs i universet. Dette tager forskellige former. På jorden ankommer han i form af en sort måne som giver menneskene superkræfter. Titanerne er meget utilfredse med dette og gør hvad de kan for at skaffe skabergnisten tilbage. Det er selvfølgelig for sent, men Prometheus straffes for hans forseelser. Menneskene glemmes, men må lide under titanernes utilfredshed og mærkelige luner.

Jorden: Superkræfterne er et sammenkog af alle verdner. Det kan være alt, lige fra sære sygdomme og mutationer til magisk autoritet over elementerne til mekaniske opgraderinger eller forvandlinger til dyr. Det kan være verdensomstyrtende og voldsomt og det kan være småt og nærmest usynligt. Det rammer ca. 1 % af befolkningen. Både som svar på dette og som en følge af det sker der store teknologiske fremskridt. Visse af kræfterne kan bruges i udviklingen, men verdens regeringer er også nødt til at have noget at holde op mod deres befolkninger, så de ikke er afhængige af enkeltpersoner i deres overlevelse. Der sker altså en styrkelse af statsmagten overalt på jorden for at holde rammerne om befolkningerne sammen. USA, EU og den Asiatiske koalition bliver de tre store supermagter, medens resten af verden halter bagefter og prøver at klare sig så godt de nu kan.

Plots: På makroplanet kan man lave alienhistorier om kampe med titanerne og deres ulækre yngel der farer igennem universet i jagten på Prometheus. Det vil være bughunts, men også om forståelsen af det ukendte. På mesoplanet kan man fortælle om det at forstå skabergnisten. Man kan prøve at knække gåden om den sorte måne og lave forskning på verdensplan i supermennesker. Man kan også bruge storpolitik og lave agent- eller krigshistorier. På mikroplanet kan man se på det enkelte supermenneskes kamp for at overleve med de store ændringer i dets liv. Er det en velsignelse? En forbandelse? Hvordan vælger man at bruge sine kræfter? Superhelt eller –skurk? Hvad gør man selv for at forstå ændringen? Hvor hviler ens loyalitet?