Forstyrrelsen

Ligestilling er at skabe en ramme inden for hvilken mennesker er frie til at agere, som de vil. Ligestilling er at gøre op med kønskategorier, der fordeler rettigheder til særlige udtryksformer på køn. Feminisme er redskabet, der søger at indføre ligestilling ved at tildele kvinder de samme rettigheder som mænd. Man kunne indvende, at en lignende bevægelse for mænd – maskulisme, burde eksistere. Den skulle søge at indføre ligestilling ved at tildele mænd de samme rettigheder som kvinder. For eksempel at kunne gå i tøj, der traditionelt har været forbeholdt kvinder, og bære sminke uden at blive kategoriseret som transkønnet. Den kunne også arbejde for, at man som mand kunne agere uden hjælp fra kulturen i form af strukturelle privilegier. Dette ville også på længere sigt hærde mænd til at varetage flere dagligdags manuelle vedligeholdelsesopgaver i familien, og dermed give flere kvinder overskud til at koncentrere sig om karriere og uddannelse.

Det er for så vidt ikke noget nyt. Masser af mænd varetager opgaver i hjemmet og deler arbejdet lige med deres koner og kærester. Dette foregår dog inden for feminismens rammer og indsatsen trækkes sprogligt ud af mandens handlingsunivers. Dette kan få det at tage opvasken til at blive en tjeneste, manden gør sin kæreste. Manden hjælper hende, da det er uretfærdigt, at hun skal stå for det selv, men i denne ramme ses det som uretfærdigt i kraft af hendes køn. En retorik, der er beslægtet med dette, fortæller om mandens rolle som beskytteren og tilbederen af den svage og omsorgsfulde kvinde. Denne femwashing af traditionel patriarkalitet er blot en anden måde at bibeholde traditionelle kønsroller og styrke mandens privilegerede position. Jeg vil lige minde om, at jeg ikke mener, at feminisme uvægerligt fører til denne faldgrube. Blot synes jeg, det er vigtigt at være opmærksom på, at der findes en latent skævhed i kampen for ligestilling i selve de rammer, vi selv har sat for kampen. Feminismes styrke er, at det er et land, som man som mand ydmygt kan bevæge sig ind i. I denne bevægelse er man nødt til at reflektere over, hvordan man selv reproducerer sexisme og traditionelle kønsroller, hvilket er sundt og bestyrkende for enhver mand.

Med dette opkvalificerede og nuancerede syn på kvinder og kvindelige udtryksformer, som feminismen giver mænd, og et nyt apparat at konstruere femininitet med, kan man nu kaste blikket tilbage på manden og indføre en overskrift at redefinere manden og maskuliniteten under. Et label som kan sættes på refleksioner og handlinger, der skal afprivilegere manden og frigøre ham fra gamle snærende bånd. En ramme hvorunder man kan forstå manden som offer for en skadelig historisk balast. Et banner som man kan samles under og kæmpe for mandens ret til multitasking, frit tøjvalg, følelsesladethed, humørsvingninger og empati uden at skulle mærkes og udgrænses som fremmed eller perifer for sit køn. Et land der er mandens eget og som fører kampen direkte til mandens dørtrin. Et maskulistisk initiativ!