Forstyrrelsen

Den vilde jagt

Der foranstaltes en Vild Jagt til dem. Mutaki leder den og har fem Ubesmittede munke under sig og en klo af specialudrustede elitetropper. Der er et skæl artilleri og et skæl spejdere som har førstealdersmaskineri. De resterende tre skæl er tungt udrustede infanterister med en flammekaster hver til støtte. Disse ankommer i Ultum i slutningen af opstigende jord og venter et par måneder på at vinteren fortager sig. Mutaki vil vide mere om, hvem de har med at gøre og sender spejdere og taler med ånder. Hvis de får bevis hastigere vil han haste over bjergene trods vejret.

En guds bevågenhed

Zvonimir holder øje med Miho. Han slår til for at kurtisere hende og lover byen store rigdomme og hjælp til gengæld. Han kan give dem elementarånder som hjælp i krigen og meget andet. Han lover også at kurere hendes sygdom. Han kræver hende som sin brud og vil gøre sit bedste for at forføre hende. Først laver han et kæmpe symbol i sneen på søen. Det er en bryllupsinvitation i gammelrige. Selve forførelsen vil være i form af en dans (som vil gøre hende gravid). Dragen selv har 420 elskerinder (en til hver dag i året) og forventer kun at se hende til officielle lejligheder og ceremonier.

De tegner invitationen af og i midten af opstigende jord tager Arge, Miho og Job til Ulfskogr for at opsøge Vathi og spørge ham til råds. Da de når til skoven finder Job ud af at Arge egentlig ikke kender vejen og så bliver han sur og vender om. De to andre går ind i skoven finder frem ved at lægge jagtofre ud. Grimvarg finder dem og fører dem ned i Vathis dal. Vathi kan fortælle, hvad invitationen betyder. Han er blevet lidt stærkere af Dagan Stadrs tilbedelse og er begyndt at hele sig selv. Han tænker, at hvis Zvonimir kan hjælpe Miho kan han måske også hjælpe ham. Vathi nægter at være mentor for Arge, men Grimvarg holder ham tilbage og siger, at han måske kan hjælpe med at bløde guden op. Således bliver Grimvarg Arges mentor by proxy. Han sætter Arge til at lave et kæmpe offer og lærer ham meget om essens i processen.

Tilbage i Dagan Stadr bliver Zvonimir utålmodig. Han har svært ved at vente på at Miho kontakter ham, så han kalder en af byens mænd til sig og beder ham ydmygt om at tale hans sag. Manden, Sigurd, er rædselsslagen. Han bliver lokket mod søen af en sælsom sang og falder igennem et hul i isen. Der møder han et kæmpe monster som truer ham til at ofre Miho til søen. Da han sættes tilbage på søbredden er han ude af sig selv og prøver at samle sin familie og flygte til Ruinerne. Efter han har afleveret Zvonimirs besked.

Skyggernes march

Knut laver mange rekognosceringsture nordpå og finder en hær af zombier, spine chains og kødorme. Dem står der mange af rundt omkring. Henimod angrebet på Kvitebaune forsvinder disse hære ind i underverdenen.

Samtidig opruster de døde. Trællen lægger an til en tidlig offensiv for at få Dagan Stadr ned før det bliver for mægtigt. Han kender til Job og Miho og forudser at de kan trække styrker til sydfra. Over vinteren opruster han døde i Hræland nord for Kvitebaune. Han angriber Kvitebaune med en styrke af ca 500 mennesker. De er taget fra overlevende fra Ogdens land og fanger fra landet øst for bjergene. Han har ladet dem besætte med magtfulde spøgelser, men vil ikke overvinde byen. De vil på alle mulige måder tvinge byen i kamp. Angrebet kommer i slutningen af opstigende jord ligesom Knut skal til at lede sit folk mod syd. Han stiller krigere op, fjenden angriber og alle bliver grebet af bersærk

Spøgelserne er der primært for at levere special effects og gøre Kvitebaunes krigere blodtørstige (de har alle en arcanos der kan gøre det). Midt i slaget vil de så forlade menneskene og efterlade dem hjælpeløse. Man skal fejle et Valor rul for at bryde ud af sin blodtørst. De 500 krigere vil blive slagtet nådesløst ned og skabe et Skyggeland på Kvitesletten. Ud af dette Skyggeland vil tusinder af døde krigere marchere mod Dagan Stadr og ignorere Kvitebaune fuldstændigt. De rider på hastige skeletheste og flyver på skyggeøgler og når skoven inden daggry. Her skjuler de sig i ly af træerne og gør skoven til et mørkt sted. De lukker for vejene mellem Hræland og Dagan Stadr.

Blodgab bliver fed og stærk af disse ofre. Han viser sig hyppigt for folket, medens Knut er borte og ægger dem til kamp. Knut får gennet de fleste kvitebauninge ind bag murene igen og haster selv sydpå efter hæren. Han går ind i Ulfskogr. Der vil han blive drillet og overfaldet af dødninge og ledt på vildspor. Styrbjørn vil møde ham og håne ham. Vathi mærker Knuts nød og beder Arge og Miho om at hjælpe ham. De bliver fanget i Ulfskogr og får svært ved at slippe ud.

Styrbjøn laver et nekromantisk ritual, hvor essens trækkes op fra underverdenen. Således kan hans hær overleve i Ulfskogr og skoven langsomt tynges ned mod underverdenen.

Planen:

Hundrede krigere plus de eksalterede møder den vilde jagt og flygter så. Evt. kan man finde deres spejdere og jage dem tilbage til hæren, så det ser ud som om de er overmodige. Krigerne splitter op og gemmer sig rundt omkring. Resten leder den vilde jagt nordpå. De regner med at skulle helt op til Hrædale og trække fjenden ud af bjergene, så der planlægges en langvarig flugt. Spejdere sendes nordpå for at se efter de døde, men de bliver hurtigt slået ihjel i Ulfskogr.

Jagten kommer dog ikke som planlagt. De er nu fanget mellem bjergene og Ulfskogr og finder hurtigt ud af at skoven ikke kan bruges til at gemme sig i. Ulvegærdet er under konstant belejring og ingen af de skjulesteder der er bygget er mulige at nå. I skovens sydlige skovbryn sætter de døde mægtige bål op, hvor skovens træer brændes af, så en mørk røg konstant spredes.

Samtidig er Arge ved at lære at lave et jagtoffer for Vathi så denne kan hjælpe dem i kampen. Dette offer vil involvere jagten og drabet på Suuri, vogteren af svinene i Messingskoven. Der er også brug for en af Vathis pilespidser som kan findes i ruinerne af hans gamle sanctum i Thokaskaut (Arge får nøglen til dette). Desuden kræves der særligt indviet træ fra en skov de døde aldrig har besmittet. Det skal han enten hente øst for bjergene, på sletten eller i Ilma. De to første vil være nemmest. Da han har samlet ingredienserne vil han møde Koll. Koll kommer for at advare ham om at hans venner og de guder han hjælper udnytter ham. De vil have ham til at betale en pris han ikke har råd til. Ganske rigtigt er offeret ikke stort nok. Der kræves noget ekstra. Hverken Vathi eller Grimvarg er glade for at indrømme det, men de antyder begge at menneskeliv er påkrævet og helst fra en man har kær… Han kan ofre 10 normale mennesker eller sin søn. Valget skal stå klart og det vil være nødvendigt at ofre folk fra Dagan Stadr.

Vasmo og Ergjask har et opgør, hvor han kundgør, at han ikke stoler på hende. Han tager så med Arge som vælger at tage vestpå for at finde træ på sletten. Turen tager 20 dage. Ergjask, Knut og Garm tager imedens til Kvitebaune for at se, hvad der bliver af dem. Folkene er ikke glade ved at se hende og Knut er nødt til at true sig vej ind i byen. Han lader de to stå udenfor porten, medens han forhandler med byens ledere som ikke er så trygge ved at modtage hjælp fra deres gamle dødsfjender, vende deres gud ryggen og begive sig mod en skov fyldt med døde. Knut overtaler dem til at forsage Blodgab og tage med ham og denne viser sig og angriber dem i sin vrede. De tæver ham til han er nær død og tvinger ham til at udstøde det ene af sine tre dødsskrig. Han sværger hævn og forsvinder. Knut samler hans rester op: to klør, et stykke næb og en stor, sort fjer.

Når Kvitebaune skal ledes igennem Ulfskogr vil de blive angrebet. Nemmissarer og krigsspøgelser har lagt sig i baghold og ødelagt vejen. De vil kunne rejse rimeligt hurtigt på vejen og Vestvejen selv manifesterer sig for at lede dem ud af skoven. Angrebet vil være i form af horder af spøgelser, men blandt dem vil der være Nemmissarer som besætter udvalgte Kvitebauninge. Disse vil udspionere Dagan Stadr indtil angrebet falder. De vil kunne ses med essenssyn. Knuts svigerinde, Olaf og tre ekstra bliver taget. De når Dagan Stadr i starten af strålene jord. Vestvejen følger dem godt på vej og beder om at blive bygget større. Han vil gerne nå helt til Dagan Stadr og gerne til bjergene.

Ergjask bliver i Ulfskogr. De andre taler med Ligulf og han og Arngrim vil gerne tale med Ergjask. De tager snart efter derop og møder hende. Ligulf sværger, at han vil hjælpe hende til udfrielse, når Styrbjørn er overvundet. Medens de to tager af sted bliver Knut tilbage og ser sit folk til rette. Han tager med Sigeir til starten af Vestvejen og bygger et alter til ham. De lægger strimler fra deres støvler. Knut spørger også om mønter hos Arngrim som jo har nogle liggende allerede.

Imedens vokser bålene i skovbrynet. Hver nat fældes flere træer og lægges på ilden. Røgen fylder snart horisonten. Halvt inde i nedgående jord falder Ulvegærdet og folkene jages ud på isen. De når Dagan Stadr to dage efter.

Gudejagt

Suuri fatter ikke meget af, hvad der foregår omkring hans skov. Og han er mest af alt ligeglad. Bare han kan få ro. Han vil kæmpe så hårdt han kan og lave et par angreb på dem, men så snart han ser, at han taber vender han om og flygter til sit sanctum. Der vil han hele lidt og få noget essens tilbage. Følger de med ham vil det være svært at komme med ind. Det skal lykkes for dem at indhente ham og også lykkes at springe ind før den lukker. Dex + Athletics dif 3 er påkrævet såfremt de har kunnet følge med ham.

Essens: 4

Gore: Speed 4, Accuracy 6, Damage 15L, DV 3

Soak: 8L/8B

Special: Trample.

Speed 5/-2

Hvis Grimsvælg har over fem meters tilløb på sit angreb kan han, for hver påbegyndt fem meter, trække sin essens fra sin modstanders soak og 1 fra DV.

Han kan også ophidse vildsvin til bersærk og berolige dem igen.

Hans taktik er at angribe fra lang afstand og fortsætte forbi sin fjende, så han altid har i hvert fald ti meter at angribe på.

De nedkæmper ham, men dræber ham udenfor hans sanctum. Han opløses og gendannes ligeså langsomt indenfor. Væk fra dem. Dæmonen som er bundet i skoven og som Suuri også vogter griber dog dette øjeblik til at kontakte dem. Han kan lige akkurat lukke dem ind og til gengæld slipper de ham løs. Dog uden at vide, hvem han er. Messingkongen er løs.

Suuris lig skal brændes på et ligbål og Vathi vil komme ud af sit sanctum og lægge sig op på bålet. Flammerne vil stige op og skjule ham og være ubærlige at komme i nærheden af.

Offeret

De kommer tilbage til Ulfskogr efter 22 dages svineslæben. Her finder de Vasmo slemt muteret af Vathis dal. Garm tager ham med hjem til Dagan Stadr. Vasmo har fået klør og tænder og mærkelige øjne. Han er også blevet lidt stærkere.

De får slæbt liget tilbage og i silende regn foretaget offeret. Det skal tage tre dage, hvor hver dag skal helliges en aktivitet. Første dag samler de brænde, anden dag bygger de bål og tredje dag brænder de svinet af.

Grimvarg beder dem blive og vente et par dage, da han fornemmer at offeret ikke er komplet. Om aftenen viser Koll sig for Arge og Sune siger sit første ord (”Koll”). Koll advarer Arge om at han bliver udnyttet af de andre og afslører at det var Bork og Garm som dræbte ham. Han siger, at de vil have mere. Arge dræber ham.

Om morgenen fortæller Grimvarg, at offeret ikke er komplet. Der mangler essens før Vathi kan genopstå. Efter megen overvejelse vælger Arge at ofre sin søn og tager derefter væk. På vej hjem møder de Dagan Stadrs hær og slutter sig til den. Hæren går ind i skoven og slår lejr der for at udfordre de døde. De har sendt børn og de svageste voksne over søen i både. Resten er bevæbnet.

Jobs farvel

I Dagan Stadr er Miho kommet hjem og hun finder Jobs brev og bliver sur på ham. Knut laver hende et fint armbånd og de flirter lidt.

Det endelige opgør

I det tidlige forårs regnvejr i slutningen af nedgående jord kommer den vilde jagt ned fra bjergene for at lede efter sit bytte. De går først og fremmest efter Dagan Stadr og følger hærens spor, da de finder byen forladt.

Dødehæren består mest af zombier og sultne spøgelser med eliteenheder af krigsspøgelser. Som støtte er Grinulfs konstrukter (kødorme, radkæder, knoglegolemmer osv). Hæren er ikke så stor som den ser ud til – spøgelsernes flimrende natur kan narre øjet. Kommandanterne er nemmissarer og Grinulf og Styrbjørn er generaler. De går ikke ud på sletten, før de bliver trukket ud.

Kavaleriet ankomer. Sletten har oprustet og Cernan har formået at mønstre stammerne til en hær på 10.000 krigere. En stor flok mammutter følger dem på Moder Mumas kommando. De kommer i sidste øjeblik langs søen i en lynmarch.

Når slaget er godt i gang kommer Vathi ud fra skoven. Med sig har han Grimvarg, som nu er en gud selv, Ulfskogrs gud og alle de småguder han har kunnet skrabe sammen fra nær og fjern.

DS beslutter sig at vandre igennem skoven og slå sig ned ved Vathis dal. De døde angriber DS på skråningen oven for dalen. Her møder de den vilde jagt som har fulgt efter hertil. Styrbjørn og Grinulf er der også, men holder sig i baggrunden og styrer tropperne. Grinulf har taget beskyttelse i en gående fæstning som ikke kan slås, men sagtens trampe folk ned. Styrbjørn sidder på en død hest. Den Vilde Jagt kommer lidt i urede over de døde og tøver. Mutaki sender en løber over til dem med en fælles slagplan mod de døde og et krav om underkastelse og udlevering af de Udstødte bagefter. I starten er de hårdt trængt og laver forskellige desperate udfald. Til sidst foreslår Mutaki et sidste udfald mod lederne, hvor de alle hjælpes ad. DS trænger frem og bliver stoppet på halvvejen. Den vilde jagt holder tilbage og venter til Styrbjørn og Grinulf er angriber de andre exalterede. Så trænger den frem og falder dem i ryggen. Ligulf fælder Styrbjørns hest med sit spyd og kaster sig over Grinulf som er ved at forme Obsidiansommerfuglenes dødsflugt og stopper den. De dør begge i eksplosionen. I forvirringen overvinder de andre Styrbjørn som tager flugten. I det øjeblik kommer kaveleriet og slaget vender.

Styrbjørn - Fyrstrfalla

Grand Grimcleaver: 6, 12, +15L/4, 4, 3

Arnestenen i øksen lader ham ødelægge et vandrende lig og regenerere et HL til ham.

Kan købe PDV for 2m/point (max 4 extra)

Vil prøve at bruge sine tre komboer

altid på parader (1 + 1m/2 terninger, overskydende succeser tæller som et angreb)

Et par gange på angreb med Unstoppable Doom (1m + 2m/-1 DV + 1m/die. Skadeterninger tælles dobbelt, motes tæller fra forsvar og til angreb)

Én gang med Butcher Routine (6m + 1/die. Dif 3. 2 HL efter soak hugger et lem af)

DDV: 6 (kan reducere et angreb med 7 terninger for 8m og kan dodge et angreb han ikke er bevidst om)

Soak: 14L/15B, -1 mob

Arnestenen i rustningen hylder ham i skygge, så han har +1 DV

+3L til alt

Alle vandrende lig under hans direkte kommando er extra levedygtige og svære at slå ihjel.

Intet menneske kan se ham i øjnene eller møde ham i kamp. Essensbrugere skal klare et Valorslag for at møde ham.

Grinulf - Fuinnglotta :

Det rådne grin

Slavekæde: 9, 10, +6L, 12, 5 (brugerens essens trækkes altid fra en modstanders parader af slavekæden). Arnesten i enden som æder halvdelen af given skade i essens og overfører dem til brugeren. For mennesker æder den halvdelen af skaden i HL oveni.)

Kan bruge essens på angreb, parade og især på dodge.

Crypt Bolt: 6, max 14L

Han er iklædt en rustning næsten som Styrbjørns – 9L/9B.

Magi:

Piercing the Shroud

Hungry Creeping Shadow

Call the Skeletal Horde

Stormwind Rider

Death of Obsidian Butterflies

Knut tager Miho med over til den vilde jagt under slaget for at tale med dem som DS nye leder. Mutaki afslører sig og giver Miho hendes officielle dom fra Riget: hun er blevet erklæret fredløs i Riget og kasteløs. Reelt er det en benådning. Mutaki sender sin jagt og de fem munke på en dødsmission ind i fjendens rækker. De fleste legionærer dør og tre munke falder. Jordmunken og træmunken overlever og bliver sendt hjem til Riget.

De nedkæmper med gudernes hjælp de døde og overvinder Styrbjørn i enden. Nedkæmpes dødehæren vil et sært råddent kødkonstrukt finde dem om aftenen og udspy en besked skrevet på højrige. Det er en invitation til Dødsherrens palads for at forhandle om hans overgivelse.

En tur gennem slagmarken vil være som at gå en tur i en mægtig slagtehal. De gamle bøgetræer står som søjler i hallen, men mange af dem er væltede og alle er de forrevne og tilsølede. Gulvet er dækket med rådnende og rådne lig og rustne våben som danner et sært bjerglandskab så langt øjet rækker. Her og der brænder klare røde flammer af elementær ild. På den løsrevne torso fra en af dødehærens opsvulmede uhyrligheder sidder en ganske ung pige og ligner en dukke. Hun er indsmurt i blod fra top til tå og hendes forrevne kofte afslører det ene af hendes spæde bryster. Øjnene hviler dødt på hendes fader som er i færd med at forbinde hendes ene ødelagte hånd. Hans ansigt er vådt af tårer. Omkring et træ står fire unge mænd med hårde blikke. Deres munde danner stramme linjer i ansigter skåret med bitre træk. De ænser ikke deres gale moders skrig på hjælp, medens hun desperat prøver at trække sin mand fri af det spyd som nagler ham til træstammen. Et sted bøjer en kriger sig træt ned og trækker sin faders sværd fri af sølet. Han giver sværdet til sin søn, hvis arme lige akkurat kan løfte det og besværger ham til at blive stærk nok til at svinge det.

Mere end 400 krigere ligger i mudderet. Ligulf ligger der, stivnet i dødsøjeblikket. Hans krop er i døden blevet forvandlet til massivt guld, men blodet dækker den stadig. Omkring står og sidder en ligvagt af stolte krigere med tårene frit strømmende fra øjnene. Ved hans side ligger Taika med et fredfyldt smil. Hendes dybeste sår er over håndledene og hendes blod har blandet sig med hans. Halgeir er blandt ligvagten, men ikke længe. Livet flyder langsomt ud af en flænge der strækker sig hen over maven. Han er nødt til at holde indvoldene inde med den ene arm. Langt der fra lever Bjørn stadig, men ikke med megen glæde. Han bøjer sig ned og trækker et kort spyd ud af halsen på Håkon som faldt for øjnene af Æsa og de tre børn hun havde med sig i krig. Det er dog kun to af dem som er vidne til dette. De kigger med tørre øjne på scenen, medens de støtter Ketil, deres bror, som kommer til at huske slaget i skoven som det sidste hans øjne så, før et sultent spøgelse jog sine kløer i dem og åd dem. Kari stavrer hen over slagmarken med en kvinde ved sin side. Kvindens arm holder hun fast om sin hals. Kvindens fødder slæber igennem mudderet. Først da Kari finder sin storebror opdager hun, at Florunn har været død længe. Karis smil kommer ikke til at skinne igen. I mundingen til den kløft som blev Dagan Stadrs sidste tilflugtssted har shamanerne samlet sig. De undrer sig lidt over, hvorfor de gamle har fået lov til at leve, medens så mange unge ligger for deres fødder. De begynder at flytte ligene og bygge et tempel.

Gudens bud

Efter slaget vil Vandringsmanden træde frem for dem. Han vil fortælle om sit gamle folk – Aeshir, og fortælle dem, at de er de sidste levende efterkommere af dette folk. Han byder dem at lade folket vokse og blive stort igen. For at gøre dette skal de hente nyt blod ind udefra. Han giver dem love at følge og stadfæster at enhver født med Aeshirblod i årene retmæssigt kan tælles som Aeshir selv og skal opdrages blandt sin slægt. Han tillader også mænd af Aeshirslægt at tage flere koner og lover at hver for hver kone ud over den første vil han velsigne hele mandens familie. Han byder dem også at fortælle Valkasangen og lader dette være hans foretrukne ritus.

Mutaki finder Miho og taler til hende om Rigets forfatning. Han siger, at det står slemt til og at Riget har brug for at blive reformeret. Dette har han bundet sig til.