Forstyrrelsen

Det er de særeste ting man udsætter sig selv for. Ofte slår det mig, hvor selvdestruktive vi må tage os ud set med et rumvæsens øjne. Den måde vi drikker, ryger, stresser og ofrer os for hinanden (og sære idealer) på. Men det forudsætter selvfølgelig at et sådant rumvæsen kom fra en kultur uden selvdestruktion. Og så kan man jo spørge sig selv, om en sådan kultur nogensinde ville slippe væk fra sin hjemplanet, endsige udvikle nogen synderlig civilisation, uden at have et nært og hjerteligt forhold til død, smerte og ulykke. Personligt tror jeg ikke det ville ske. Man ville jo ikke have noget at stikke af fra og dermed ikke have nogen motivation for andet end at spise græs og spille kort.

Egentlig er alt den her lommefilosofisifering en undskyldning for at blære mig med min nye arm. Jeg fik lavet min første tatovering, siden den jeg fik i Rusland, i torsdags hos Mjølner tatoo. Og det var Jørgen selv der lavede den, hvilket er lidt fedt, for han er dælme dygtig. Den er heller ikke helt færdig endnu. Vi mangler at  skygge den ud, men det kommer den 28. Det har ellers været lidt af et eventyr. Det er jo en væsentlig større tatovering end den anden jeg har og også væsentlig mere tydelig og aggressiv i sin fremtoning. Men når man  har fået sin første tegning er det som om man er blevet hooked. Jeg sidder allerede og tænker på, hvordan nummer tre skal se ud. Nå, jeg kommer med flere billeder, når jeg har et ordentlig kamera at tage dem med, og når den er helt færdig.