Modvilligt revolutionær, kronisk overvældet, altid forundret

Man kan sige, at jeg opstod ud af den oprindelige mudderpyt i 2022 i januar måned. Skumfestfødt, uskyldig og livshungrende. Men jeg tilbragte så også 45 år før det i min egen forkrampede mentale livmoder, så helt rigtigt er det ikke. Jeg er transkvinde og heks. For de fleste transpersoner er der et tydeligt skel mellem det liv, vi levede, før vores skal krakelerede, og det liv, vi vågnede op til bagefter. Livet før føles ofte lidt fjernt og uvirkeligt, mens det efter føles, ja, nyfødt er nok den bedste beskrivelse. For de fleste hekse gælder det, at man som regel bare skal lade være med at stikke næsen i vores sager med mindre man spørger høfligt husker at tørre fødderne på måtten, før man går indenfor, og i øvrigt har rene negle og ser ordenlig ud. I virkeligheden ved jeg ikke, hvordan de fleste hekse har det, for det må være deres egen sag, men jeg har det sådan, at jeg ikke helt kan komme uden om at være heks. Jeg er ikke sådan en heks, der får dig i seng med dit nye crush eller gør din nabos køer syge. Jeg er sådan en, som transformerer mig.