onsdag
apr.022025
Modvilligt revolutionær, kronisk overvældet, altid forundret

Man kan sige, at jeg opstod ud af den oprindelige mudderpyt i 2022 i januar måned. Skumfestfødt, uskyldig og livshungrende. Men jeg tilbragte så også 45 år før det i min egen forkrampede mentale livmoder, så helt rigtigt er det ikke. Jeg er transkvinde og heks. For de fleste transpersoner er der et tydeligt før og efter æggen krakelerede, og før føles ofte lidt fjernt og uvirkeligt. Jeg ved ikke, hvordan de fleste hekse har det, men jeg har det sådan, at jeg er meget bevidst om min egen transformationskraft. Jeg kan faktisk ikke helt komme uden om at være heks - om jeg vil det eller ej. Så jeg er altså ikke sådan en, der får dig i seng med dit nye crush eller gør din nabos køer syge. Jeg er sådan en, som transformerer mig.
