Jeg vil her give en kort introduktion af mig selv for din og min egen fornøjelses skyld. Jeg kan starte med at sige, at jeg hedder Jorgo Andreas Larsen. Jeg har en stor næse, som jeg har fået af min mor, som er græker. Jeg har også fået mange andre ting af min mor, men den her er jeg stolt af. Man kan gøre meget med sådan en næse. Jeg kan blandt andet have den i sky, hvilket jeg tit har, og jeg kan helt ærligt sige, at jeg har næse for det græske. Jeg kan også nå jorden med håndfladerne, medens jeg har strakte ben, og det er jeg også meget stolt af, for det er der ikke mange mænd på min alder, der kan.
Så er jeg også sådan en kreativ type, som har lavet en masse teater, gøgl og rollespil. Jeg kan godt lide at udtrykke mig på alle mulige måder, hvilket dette sted jo nok også bærer præg af. Jeg nyder at formulere mig skriftligt og at fremmane sære og abstrakte billeder for mit og andres indre øje. Om jeg sætter Tom Waits eller Devildriver eller Gogol Bordello på er næsten et fedt, og jeg kan godt nikke rytmen til et Justin Timberlake-nummer fra tid til anden. Jeg lytter alligevel sjældent efter det tekniske. Bare jeg får lov at udtrykke noget eller blive overvældet, er jeg glad og tilfreds. Jeg har heller aldrig gættet slutningen af en film.
Som rollespiller holder jeg meget af karakterudvikling og at producere en god og velgennemtænkt setting. Det er en stor fornøjelse at præsentere et sært kulturtræk eller en sproglig finurlighed for mine spillere. Det er sådan noget som gør en setting levende og vedkommende for spillerne. Af samme grund er jeg heller ikke interesseret i spillere, som ikke spiller med miljøet og omgivelserne. Der er ikke noget ved at bygge en verden, hvis den bliver ignoreret.
På en mere verdensnær kant er det lykkes mig at uddanne mig til pædagog. Jeg har også lært mig at spille guitar til husbehov, og så kan jeg jo nærmest ikke ønske mere. Det har været en drøm for mig at blive dramapædagog og lave skuespil med unge, der er skøre. Det har også været en drøm at undervise unge i historiefortælling. Det har også været en drøm at forske i sprog. Mit liv har i det hele taget haft et overmål af drømme. Jeg bliver hurtigt træt af bare at sidde og snakke om tingene i stedet for at få dem sat i værk og prøvet dem af. På den anden side kan lige netop handling være enormt intimiderende for mig. På den ene side arbejder jeg fint under ledelse (i hvert fald, hvis den er kompetent), på den anden mister jeg hurtigt tålmodigheden og gør, hvad der passer mig. Jeg kan godt lide at sætte dagsordenen og tage kontrol, og når jeg engang bliver god til det, bliver jeg den vildeste pædagog/verdenshersker.
Jeg er også en mand med ADHD. Eller lad os i stedet kalde det en opmærksomhedsforstyrrelse. Eller nej, en hyperkinetisk neurodiversitet. Der er ikke rigtig nogen gode titler. Men ADHD er noget, jeg har bokset med hele mit liv. Det blev en smule lettere, da jeg fik diagnosen i 2015, men handicappet går aldrig væk, for samfundet er ikke bygget til ADHD. Det skal her bemærkes, at samfundet er ikke bygget til nogen, men særligt neurodiverse er udfordrede. Og nej, ADHD er ikke en superpower eller bare et andet styresystem. Til gengæld er det noget, jeg gerne taler om, så spørg endelig. Hvis du stadig læser med, så husk at sætte ild til en billionær og omstyrte den heteroseksuelle verdensorden. Eller drøm i det mindste om det.