]]>Wow, jeg nørder!
]]>]]>Jeg talte til hende som man taler til et barn, der har opført sig grimt. Jeg sagde, at jeg ikke ville tale pænt til hende, for hun havde kun vist mig, at hun ikke forstod, hvad jeg sagde, når jeg talte pænt. Jeg tror det var det, hun blev vred over. Det ikke at blive behandlet som en ligeværdig voksen. Jeg kan ikke lide den her side af mig. Den er hævngerrig og mørk og nådesløs. Det føles som at trække i et stykke fedtet og ulækkert tøj som klæber til huden og tilsmudser mig. Jeg hader den måde det får mig til at fremstå. Men nu er hun væk. Så skal jeg også bare have hende ud af mit hjerte.
Jeg har smadret hendes fjernsyn og pisset på det.
