Rants

Tavse ting

2009-06-03T15:32:50Z

Computeren står på to fyldte flytte kasser og spiller Prodigy på livet løs. Reolerne er tomme, tøjet er i sorte plastiksække, der lugter af støv og der er ikke særligt meget plads til at bevæge sig på mit lille værelse. Jeg er med andre ord i transit.

Overspringshandling nummer otte milliard

2009-04-05T17:49:48Z

Sidder lige og kværner noget Giddens, og slår det mig: hvor kunne det være fedt, at lave et antropologisk feltarbejde af pædagogers adfærd i de adgangsportaler, som præsenterer pædagogik som ekspertsystem. Hvis man overhovedet kunne finde nogle fællestræk i pædagogisk adfærd vil jeg vædde med at man kunne argumentere for at de gør, hvad de kan for at stadfæste den populære holdning til pædagogik som et lidt harmløst lavstatusfelt. Det er jo det, man gør i adgangsportaler - underbygger lægmandens forventninger til den bagvedliggende ekspertise.

Wow, jeg nørder!

Med lykke skal man land bygge

2009-02-07T21:02:22Z

Danskerne er blandt verdens lykkeligste mennesker. Intet mindre. Det viser adskillige lykkeforskeres lykkeforskning med største klarhed og en sky af fine tests og skemaer. Der kigges på bruttonationalprodukter, sociale sikkerhedsnet og alskens andre mekanismer, og gang på gang kommer vi ud på toppen af lykkekagen.

En eftertanke om julen

2009-02-07T19:51:31Z

Et uventet forbillede

2008-12-08T19:33:47Z

Grækenland er et land med buskede overskæg, store næser, blå badestrande, feta, fede tyskere med alt for lidt tøj på og masser af militante anarkister. Man hører ikke så meget om de militante anarkister til daglig, men det er nok heller ikke ligefrem den historie, den græske stat har lyst til at fortælle om sig selv. Dog blev den luksus brutalt frataget den, da en af dens repræsentanter i lørdags krydsede en grænse.

Lidt om Københavns gader

2008-10-23T19:33:14Z

Jeg bor i Jægersborggade. Det er en dejlig gade i et dejligt kvarter, men den er ikke helt ufarlig. Hver gang jeg går igennem den, går jeg forbi AK81gutterne med deres store hunde og altid vagt truende attituder. Hvis jeg har kurs mod Blågårds Apotek for at få mig en øl, befinder jeg mig på en anden bandes område - Blågårdsdrengene, og de er heller ikke til at spøge med.

Hvorfor politikere er utroværdige

2008-10-22T07:50:29Z

Spillet om politisk magt handler i sidste ende om, hvem der kan høste flest stemmer til folketingsvalget. Og stemmerne går til den politiker, der kan sælge sit budskab bedst. Da indholdet i de politiske budskaber som regel ikke ændrer sig det store, må man som politiker sørge for at præsentere budskabet bedre end de andre politikere.

Så kan du ellers have dig et rigtig dejligt liv!

2008-09-19T15:32:31Z

Det var så Annas sidste ord. Hun er lige gået med tårerne strømmende ned ad kinderne, og det går op for mig, at jeg stadig elsker hende. Højt. Jeg hader mig selv for at have skåret hende ud af mit liv på den måde. Med hårde ord om ikke at vise sig for mig igen og ikke tage kontakt til mig. Var det nu også det rigtig? Burde jeg have gjort det anderledes? Trukket noget mere på min blide side og vist hende omsorg og kærlighed?

Jeg talte til hende som man taler til et barn, der har opført sig grimt. Jeg sagde, at jeg ikke ville tale pænt til hende, for hun havde kun vist mig, at hun ikke forstod, hvad jeg sagde, når jeg talte pænt. Jeg tror det var det, hun blev vred over. Det ikke at blive behandlet som en ligeværdig voksen. Jeg kan ikke lide den her side af mig. Den er hævngerrig og mørk og nådesløs. Det føles som at trække i et stykke fedtet og ulækkert tøj som klæber til huden og tilsmudser mig. Jeg hader den måde det får mig til at fremstå. Men nu er hun væk. Så skal jeg også bare have hende ud af mit hjerte.

Det er gjort

2008-09-18T03:44:14Z

Jeg har smadret hendes fjernsyn og pisset på det.

Forløbet

2008-09-17T20:19:51Z

Lad os lige tage forløbet fra det begyndte at springe i luften og indtil nu. Nu sidder jeg og er mærkeligt målløs. Min krop summer lidt og jeg er svimmel. Som om jeg sidder lige bagved min krop og lidt ved siden af. Og kigger mig selv over skulderen, medens jeg skriver. Som om nogen lige har skåret min arm af med en meget skarp kniv. Et snit der med kirurgisk præcision er gledet gennem mit kød. Min krop har ikke taget sig sammen til at bløde endnu. Den kan kun kigge på det, der mangler med en vag undren.