Velkommen til
Ja, her er så forstyrrelsen. Jeg har ikke tænkt mig at undskylde for den, for du har jo selv valgt at opsøge den. Du vælger i virkeligheden også, om du vil tage den til dig og rent faktisk lade dig forstyrre. Hvis du gør det så husk, at det alt sammen er i god mening og at der ikke er noget, der er så slemt, at det ikke er godt for noget.
Tilbage til hverdagen
En sådan titel indikerer lidt, at jeg nu har tænkt mig at gennemgå, hvordan min hverdag ser ud. Hvor interessant det så end kunne være, er det nu ikke det, jeg har tænkt mig. Snarere har jeg lyst til at spekulere lidt over det udtryk. Hverdagen. Et ord hvis betydning er distinkt forskellig fra de to ord som udgør det.
Næsen!!
3 Comments
Jeg ved ikke, hvad jeg vil have, men jeg vil ikke have det her!
Lyt til det her.
Da pædagoger over hele landet i 2006 blev ramt af brutale nedskæringer, som de ikke havde en chance for at sige nej til, stod vi med en mærkelig følelse af at verden havde ændret sig, men uden helt at kunne overskue til hvad. Vi kunne mærke, at vi ikke bare kunne sidde stille. Vi måtte gøre noget, lave noget, vise noget til verden, så den måske kunne forstå det, vi selv ikke kunne. Vi måtte gå ud og handle, men vi vidste ikke om det ville føre noget med sig.
På opdagelse i baghaven
Jeg har netop lagt sidste hånd på dette semesters afsluttende opgave, som jeg - og tre af mine medstuderende - har skrevet i pædagogisk antropologi. Det er lidt specielt, for med det forløb har jeg haft min sidste reelle undervisning på Peter Sabroe (jeg sov over mig og gik glip af den sidste time). Resten bliver projekter og praktik og eksaminer og workshops og den slags. Så det er sådan en slags milepælsopgave. En forandringsmarkør. Jeg afleverer den her, siger farvel til Århus og rejser ud i det blå (til København) nærmest i samme åndedrag. Et eksotisk og farefuldt eventyr lige stik igennem alle andres hverdag. Ligesom at gå æbleskud, hvor naboens have forvandles til en farlig jungle og hans hund til et kæmpe bæst.
Antropologi er et sjovt fag, fordi det netop gør det velkendte eksotisk. Jeg tror det har rustet mig vældig godt til at tage til København og starte et nyt liv. Ideen om at se det nye og ukendte uden at dømme det, eller i hvert fald se det og være bevidst om sine egne forståelser af det. Det at gå ind i en fremmed verden med åbne øjne og en sund portion respektløshed, men alligevel at forholde sig ydmygt hele tiden. Sådan vil jeg gerne tage til København. Uden jydeattituder, men også uden at prøve at efterligne københavnerne. Bare som mig og så det hele i vold. Med hengivenhed og størst mulig påskønnelse for det fremmede for mig. Jeg glæder mig til at gå på opdagelse i min baghave.
Og så på en højhellig mandag!
Mandag den 26. maj startede med, at jeg slog øjnene op og prøvede at overbevise min hjerne om, at den tog fejl. Det kunne ikke være rigtigt, at jeg skulle op efter kun tre timers søvn. Men det kunne det. Jeg bliver så sumpet af at være alene hjemme, og det går blandt andet ud over min evne til at gå i seng. Når man lige skal det ene og det andet, bliver klokken hurtigt både fem og seks om morgen, før man opdager, at man intet har foretaget sig de sidste otte timer.
Anbefalet læsning
Modkraft bringer i forbindelse med første maj otte artikler, som inspiration til kampen og for at minde os alle om, hvad den egentlig går ud på. Her er de første fire artikler. Jeg venter spændt på de næste. God læsning.