Velkommen til
Ja, her er så forstyrrelsen. Jeg har ikke tænkt mig at undskylde for den, for du har jo selv valgt at opsøge den. Du vælger i virkeligheden også, om du vil tage den til dig og rent faktisk lade dig forstyrre. Hvis du gør det så husk, at det alt sammen er i god mening og at der ikke er noget, der er så slemt, at det ikke er godt for noget.
En meget grim perle i en meget grim østers
eg dvæler lige et øjeblik ved det billede, titlen fremmaner. Jeg ser en ujævn, gulliggrumset og pletvis mat perle for mig, der hviler i et brunligvådt dirrende leje af levende, ru folder gennemtrukket af hvide fedtvener og mørksorte gevækster. Dette plantedyr er indkapslet af en grov skal, hvis overflade er som første verdenskrigs slagmarker og hvis inderside er som blotlagte indvolde.
Eleonora Kapow
in Mit liv, Tænke hjerne
|
Post a Comment
Maskulistisk initiativ
Updated on onsdag, oktober 24, 2012 at 02:17PM by
Eleonora Kapow
Ligestilling er at skabe en ramme inden for hvilken mennesker er frie til at agere, som de vil. Ligestilling er at gøre op med kønskategorier, der fordeler rettigheder til særlige udtryksformer på køn. Feminisme er redskabet, der søger at indføre ligestilling ved at tildele kvinder de samme rettigheder som mænd.
Eleonora Kapow
in Politik, Tænke hjerne
|
1 Comment
Hvordan kan kunsten redde verden?
Lige nu arbejder vi i kulturinstitutionerne under myten om den lidende kunstner. Altså: kunst legitimeres gennem lidelse og afsavn. Jo mere lidelse, des bedre kunst. Hvis en kunstner lider meget, men producerer dårlig/upopulær/uforståelig kunst, er det fordi, han er misforstået. Med denne logik kan man ikke producere kunst, hvis man ikke i sit liv har oplevet stor modgang. Hvis man ikke har været eller er narkoman, handicappet, meget sulten, psykisk eller fysisk syg, umådeligt fattig etc.
Sol Invicta!
Her har vi Sol. Hun er min datter. Hun holder meget af toast, at gynge, at se virkeligt syret børnefjernsyn, sin mor, til tider også sin far, i særdeleshed sin morfar, is, at gå i bad og en fortsat række mere eller mindre tilfældige ting.
Om Svend – den antikapitalistiske fotograf
Han kommer ind på værtshuset og stiller sig foran baren som om mængden har spyttet ham ud der. Han sætter sig ned på en barstol med et træt smil på det hærgede ansigt. Han bestiller en elefantbajer. Han lægger sine handsker og en prince på disken. Og så dør han.
Eleonora Kapow
in Mit liv, Tænke hjerne
|
Post a Comment