Velkommen til
Ja, her er så forstyrrelsen. Jeg har ikke tænkt mig at undskylde for den, for du har jo selv valgt at opsøge den. Du vælger i virkeligheden også, om du vil tage den til dig og rent faktisk lade dig forstyrre. Hvis du gør det så husk, at det alt sammen er i god mening og at der ikke er noget, der er så slemt, at det ikke er godt for noget.
Lidt om Københavns gader
Jeg bor i Jægersborggade. Det er en dejlig gade i et dejligt kvarter, men den er ikke helt ufarlig. Hver gang jeg går igennem den, går jeg forbi AK81gutterne med deres store hunde og altid vagt truende attituder. Hvis jeg har kurs mod Blågårds Apotek for at få mig en øl, befinder jeg mig på en anden bandes område - Blågårdsdrengene, og de er heller ikke til at spøge med.
Næsen!!
4 Comments
Hvorfor politikere er utroværdige
Spillet om politisk magt handler i sidste ende om, hvem der kan høste flest stemmer til folketingsvalget. Og stemmerne går til den politiker, der kan sælge sit budskab bedst. Da indholdet i de politiske budskaber som regel ikke ændrer sig det store, må man som politiker sørge for at præsentere budskabet bedre end de andre politikere.
Så kan du ellers have dig et rigtig dejligt liv!
Det var så Annas sidste ord. Hun er lige gået med tårerne strømmende ned ad kinderne, og det går op for mig, at jeg stadig elsker hende. Højt. Jeg hader mig selv for at have skåret hende ud af mit liv på den måde. Med hårde ord om ikke at vise sig for mig igen og ikke tage kontakt til mig. Var det nu også det rigtig? Burde jeg have gjort det anderledes? Trukket noget mere på min blide side og vist hende omsorg og kærlighed?
Jeg talte til hende som man taler til et barn, der har opført sig grimt. Jeg sagde, at jeg ikke ville tale pænt til hende, for hun havde kun vist mig, at hun ikke forstod, hvad jeg sagde, når jeg talte pænt. Jeg tror det var det, hun blev vred over. Det ikke at blive behandlet som en ligeværdig voksen. Jeg kan ikke lide den her side af mig. Den er hævngerrig og mørk og nådesløs. Det føles som at trække i et stykke fedtet og ulækkert tøj som klæber til huden og tilsmudser mig. Jeg hader den måde det får mig til at fremstå. Men nu er hun væk. Så skal jeg også bare have hende ud af mit hjerte.
Det er gjort
Jeg har smadret hendes fjernsyn og pisset på det.
Forløbet
Lad os lige tage forløbet fra det begyndte at springe i luften og indtil nu. Nu sidder jeg og er mærkeligt målløs. Min krop summer lidt og jeg er svimmel. Som om jeg sidder lige bagved min krop og lidt ved siden af. Og kigger mig selv over skulderen, medens jeg skriver. Som om nogen lige har skåret min arm af med en meget skarp kniv. Et snit der med kirurgisk præcision er gledet gennem mit kød. Min krop har ikke taget sig sammen til at bløde endnu. Den kan kun kigge på det, der mangler med en vag undren.