« Undergang igang | Main | Jeg ved ikke, hvad jeg vil have, men jeg vil ikke have det her! »

Tilbage til hverdagen

En sådan titel indikerer lidt, at jeg nu har tænkt mig at gennemgå, hvordan min hverdag ser ud. Hvor interessant det så end kunne være, er det nu ikke det, jeg har tænkt mig. Snarere har jeg lyst til at spekulere lidt over det udtryk. Hverdagen. Et ord hvis betydning er distinkt forskellig fra de to ord som udgør det. 'Hver' og 'dag' beskriver hverken hver for sig eller sammen det som 'hverdag' i sig selv udgør, idet at der sagtens kan ske ting for en hver dag som absolut ikke hører sig hverdagen til.

F.eks har jeg næsten hver dag i denne måned spist take away i fremmede menneskers køkken - helt uden at det er blevet hverdag. Jeg har været ude at rejse og boet i en rygsæk hver dag i over en uge - helt uden at det er blevet hverdag. Jeg har vinket farvel til Anna to gange i denne måned uden at det på nogen måde føles som hverdag. Mit liv er i det hele taget andendagligt for tiden. Det ord findes jo slet ikke, hvilket jo er meget passende for dets betydningsindhold.

Hvad der derimod er meget hverdagligt er at Systemet har været så venlig udførligt at oplyse mig om, at jeg IKKE (altså at det er umuligt for mig, at det er uden for rækkevidde) er berettiget til pensionsordning fra den timelønsansættelse, jeg i et halvt år havde på Egå Ungdomsskole for ca. 12 år siden. Tusind tak, System! Det er jeg utroligt taknemmelig for at få at vide. Og Systemet kunne ikke gøre det på mindre end seks sider, så grundigt er det i sin oplysningsiver. Jeg må gentage: tusind tak, System!


Man kan altid stole på at Systemet hiver en tilbage til den gode gamle absurde virkelighed, og lige fortæller en, at ting stadig ikke giver nogen som helst form for mening. Hvad der derimod giver mening og bekræfter for mig, at der er en eller anden form for sammenhæng i mit liv, er at jeg er blevet booket som kunstner på Nakkefestival. Mit første gig nogensinde. Jeg er under kontrakt som historiefortæller på den lille scene, hvilket er totalt wierd, da jeg nærmest er blevet booket på mit glatte ansigt. Det eneste bookeren har haft at gå efter var den historie, jeg fortalte sidste år, da vi skulle fylde en halv time, pga. en aflysning. Og det var altså sammen med Monica, så jeg snakkede vel omkring et kvarter. Det her er lidt vildere - for mig i hvert fald. Jeg er meget spændt på, om jeg falder helt igennem eller om det kommer til at holde.

For at vende tilbage hverdagen, er det besynderligt hvordan det altså ikke hænger sammen med en ting der er i orden eller meningsfuld. Hverdag er rutine, realitet, uden overraskelser. På mange måder er det det fremmede og uventede der giver ens liv indhold og gør det til mere end bare en serie forbundne handlinger. Altså gør ens liv til Liv. Dog er jeg nu taknemmelig for at hverdagen er der til at levere kontrasten. Oh, signede hverdag, uden dig ville jeg ikke ane, hvornår mit liv gik amok og blev til Liv.

Posted on tirsdag, juli 22, 2008 at 08:01AM by Registered CommenterNæsen!! in , | Comments3 Comments

Reader Comments (3)

NøNG!
august 2, 2008 | Unregistered Commenterhaps
Det var da en utrolig inspirerende og spændende kommentar som jeg virkelig føler giver mit liv indhold.

Og spæk.

I NARNIA!
august 3, 2008 | Registered CommenterNæsen!!
NøNg MYZ!
august 13, 2008 | Unregistered Commenterhæsp

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
All HTML will be escaped. Hyperlinks will be created for URLs automatically.