Forstyrrelsen

Jeg er en mand på 30 år. Jeg bor i en lejlighed med to værelser, et badeværelse og et køkken. Det er en kollegielejlighed. Den er ikke stor, men den er til gengæld rigtig god at bo i. Der roder lidt, men ikke så meget, at jeg ikke kan holde det ud. Opvasken får nogle gange lov til at hobe sig op, men når jeg tager den bliver jeg helt rolig indeni. Jeg har en lænestol jeg elsker at sidde og læse i, men jeg er ikke helt tilfreds med indretningen i soveværelset. Min kæreste bor her også, og vi deler udgifter og indtægter i mellem os, så det hele løber fint rundt. Hun elsker mig meget højt, og jeg elsker hende.

---

Jeg hedder Jorgo og jeg studerer pædagogik på Peter Sabroe Seminariet. Jeg står op kl halv syv hver morgen sammen med min kæreste. Når hun er taget af sted kan jeg tit nå at læse lidt lektier, før jeg skal i skole. Jeg har drama på 4. semester og et stort æstetikforløb. Jeg synes det er et spændende og inspirerende semester, og jeg er rigtig glad for mit dramahold. Spændende mennesker og flinke oveni. Jeg håber også de synes jeg er noget ved, men det synes jeg nu det føles som om de gør.

---

Jeg er rollespiller og har været det siden jeg gik i syvende klasse. Måske oven i købet før det, selvom jeg dengang ikke vidste, at det var det jeg var. Med tiden har jeg indvolveret mig rollespilsmiljøet på forskellige måder. Jeg har stået for temaet på Fastaval, hvor jeg også har hjulpet til med rengøringen. Jeg har skrevet scenarier og lavet workshops og spiller både live- og ordrollespil. Der er en del rollespillere jeg ser meget op til, og nogle jeg forholder mig kritisk til, men jeg håber, at de alle på en eller anden måde får noget ud af min deltagelse og føler sig inspireret af det jeg laver.

---

Jeg fortæller historier og kalder af og til mig selv for historiefortæller, når min selvtillid er i top. Jeg var engang med i en fortællecirkel med en flok meget inspirerede fortællere. Vi havde vores egen metode og hver vores stil som vi delte med hinanden og diskuterede. Vi prøvede at lave kunst, og jeg synes også det lykkedes af og til. Jeg stoppede i cirklen, fordi jeg mistede min inspiration, men det hænder stadig, at jeg fortæller en historie. Nogle gange beder min kæreste mig fortælle hende en, men det er sjældent, at jeg gør det. Jeg tør ikke rigtigt. Der kommer lissom ikke rigtig noget til mig, og jeg bliver urolig og får en klump i maven, så jeg plejer at sige, at jeg ikke kan finde på noget at fortælle. Jeg vil så gerne have at folk har lyst til at høre på mig, og det tror jeg også de har.

---

Jeg er punker. I hvert fald en slags punker. Eller måske har jeg været punker? Måske var jeg aldrig en helt rigtig punker, men jeg prøvede i hvert fald hårdt en overgang. Det gør jeg ikke mere, men jeg har beholdt en forkærlighed for laset tøj og for det alternative. Jeg kan lide støjende musik - punk, dødsmetal, hardcore. Jeg kan også godt lide folkemusik - især når det er fra Rusland eller Balkan. Min yndlingskunster må siges at være Tom Waits, og i ham vender jeg tilbage til det lasede og skæve og udslidte. Jo mere af det jeg omgiver mig med, des bedre og mere levende føler jeg mig. Jeg kan godt lide den opmærksomhed jeg får på det. 

---

Jeg ved sgu ikke, hvem jeg er. Nogen gange tænker jeg, at jeg ikke er andet end lag på lag af handlinger og tøj og udtalelser, og hvis man skrællede det hele væk, er der slet ikke noget tilbage. Måske findes jeg slet ikke? Ét træk kan jeg i hvert fald se gå igennem: jeg vil enormt gerne have at folk holder af mig og bemærker mig og værdsætter mig. Men er det ikke, hvad alle vil have? Kan jeg overhovedet bruge det som et distinktivt træk? Jeg kan blive virkeligt bange for, at hvis kom overens med min trang til anderkendelse, ville jeg lige pludselig ændre stil og væremåde og musiksmag. Hvad hvis hele mit kommunikationsmønster er et produkt af en eller anden psykologisk defekt i mit hoved? Hvis måden jeg definerer mig selv kan fixes? Jeg er så bange for, at jeg ikke eksisterer, og jeg kan ikke kende forskel på de måder, jeg imødegår min frygt på, og de måder jeg prøver at gemme mig for den. Hvem er du? Findes der overhovedet noget svar på det spørgsmål?