Forstyrrelsen

Ånderne kommer

Når Vandringsmanden kommer efter sine våben vil han tilbyde at tage Nordlands folk under sin beskyttelse. Det kan kun være dem som vender sig til ham han beskytter. Han kræver daglige ceremonier, hvor hans navn bliver nævnt og prist af dedikerede præster og kræver et offer af våben, udrustning og ravne ved indgangen til hver sæson og et extra stort offer ved sommer- og vintersolhverv. Ligeledes før og efter hvert slag. Særlig gunst kan købes, hvis en kriger ofrer sig selv i rituel kamp mod fem andre krigere. De fem skal være malet som Skabelsens fjender og tungt udrustet. Ofret skal være nøgen og kun kæmpe med en særlig, hellig kølle viet til ham. Han byder dem at samle de folk som er forfædrene imod og føre dem til et land de selv skal udvælge. Disse folk vil få hans beskyttelse. Han giver dem en særlig kniv som de skal indvie høvdingene med og byder dem at tage hver tiende høvding og gøre ham til præst for ham. Han siger, at de skal give præsterne en drik brygget på honning og blod og lade dem sove en nat, så vil han fortælle dem resten.

Suuri er væsentligt mildere i foråret. Han siger, at Garm gerne må jage hans børn frit, men ikke til overmål. Bare Garm sørger for at der bliver ved med at være ofre til ham i skoven. Hvis han bliver utilfreds med noget skal en mand sendes nøgen og ubevæbnet ind i skoven dækket i blod fra et husdyr.

Indtil da ligger tingene stille. Aslaug tager på rejse rundt i verden og kigger efter sit soltårn, men finder det kun, hvis hun kigger på den anden side af bjergene. På sin rejse støder hun ind i Grinulf som er faldet til Dødsherren. Han sidder på en klippetop og håner hende. Når hun nærmer sig tryller han sig væk med en eller anden infernalsk besværgelse. Hun beder også meget til solen og leder efter Vandringsmanden. Solen venter til hun er mest isoleret og træt og kold. Så åbenbarer han sig og trænger alt, hvad der er dødt til side. Han siger, at Aslaug er hans udvalgte og at hun har banet vejen for hans virke i Nordland. Han bekræfter hende i at solen er liv og forfædrene er antiliv. Vandringsmanden viser sig ikke før til foråret.

De døde er ikke meget for at angribe de exalterede. Rygterne om Garms klør og Arges sværd har spredt sig vidt omkring. De sultne døde er modvillige og forfædrene har ikke lyst til at spilde kræfter på folk i lavlandet, hvis de ikke er sikre på sejr. Og så længe Odgar Brynjes forbandelse ikke er i kraft rører de ikke nogen. De er sikre i deres magt og frygter ikke solen, når den ikke skinner stærkere end den gør nu. Til gengæld lægger de stor vægt på at følge Kolls nye plan og give deres velsignelse til hans udvalgte krigere.

Mænd fra Drakefjord og Elgdale har været i Blegestrand og agiteret for de gamle guder. Der er mange slet skjulte trusler og halve sandheder i deres agitation. De spiller på at byen er isoleret fra resten af Hræland, og at de tilbagevendende guder er vrede over menneskenes vantro. De siger, at guderne vil belønne de få som har modet og hengivenheden til at følge dem. Blegestrands shaman er meget gammel og uvillig, da han ved, at han snart skal dø og blive en forfader. Høvdingen og et par andre familier er dog trætte af at være svage og isolerede og hopper med på tanken. Shamanens søn er også let at skræmme. Så Sigeir og Vasmo aftaler at lade det komme an på en prøve. De sætter ham stævne ved byens gravhøj og aftaler, at påkalde hver deres guder og se hvem der er størst. De lægger sig dog i baghold og slår ham ihjel, før han kommer frem. De skærer ham i stykker og arrangerer hans lig for foden af højen som bevis på at en hævngerrig gud har dræbt ham.

Arges hustru bliver gravid engang i vinteren før han tager af sted til Garmshall.

En ny jarl

Arge forlader Garmshall i vrede og følges af en deling af forfædre som hylder ham. Der vender han dem ryggen og forsager de døde officielt. Rygtet om dette når Koll som bandlyser ham, men på dette tidspunkt har han også hørt fra Styrbjørn. Denne når frem før Arge når Hræland og han er nu den nye jarl af landet. De mødes i Kolls hus og Styrbjørn tilbyder Arge og de andre Solarer at gøre dem til Afgrundere. Arge vender om og rejser lidt rundt indtil han vender sydpå mod Garmshall igen. Han når frem i starten af nedgående træ. De snakker med ham og er lidt mistænksomme i starten, men tager ham med tilbage.

Styrbjørn har udfordret og fristet Ligulf som har trodset ham. De har kæmpet og Ligulf er flygtet. Han har sendt sin familie af sted til Drakefjord i forvejen, da han havde set Styrbjørn komme i en drøm. Ligulf er taget til Blegestrand for at omvende den by.

Exodus

Det land de flytter det udvalgte folk til vil være fyldt med farer af alskens slags. Garm og Aslaug drager til Ulfskogr for at tale med Osvif. Han leder dem gennem skoven med sine ulve, så de ender hos Vathi og Grimvarg. Vathi plager dem om at tilbede ham og Aslaug lover det. Da de tager videre springer Osvif frem og nakker hendes hest. De kommer igen op at slås og Aslaug bliver tævet, men nægter at give sig. Osvif lover hende, at næste gang hun udfordrer ham bliver det en kamp til døden, og det bliver hende der kommer til at dø. Den går hun med på. Han vædder også med Garm om nationsbygningen vil lykkes eller ej. Osvif mener, at forsøget vil dø i fødslen. De vædder deres børn.

De når hjem til Garmshal i midten af opstigende ild. Her aftaler de at sende et byggehold af sted så hurtigt som muligt. Det skal bestå af yngste sønner fra loyale familier og tatere. Under dække af mønstringen af landets krigere skal de loyale familier også mønstres. Derefter vil de desertere og flygte af skjulte stier til landet syd for Ulfskogr. De vil også gerne finde Ligulf og have ham til at hjælpe. Garm har sat sine børn til at øve sig i øxekast.

Garm finder Ligulf som lover, at han nok skal lede folket sydpå. Arge og Bork rejser igennem de nærmeste byer – Blåstein, Elgdale, Bluteng, Arnheide, Svarteklumpen og Bygmark for at finde loyalister. De fleste af byerne er loyale. De vender tilbage til Garmshall i slutningen af lysende ild. På dette tidspunkt er der ankommet omkring 200 tatere, trælle og yngste sønner. De bliver sendt af sted med det samme, sammen med Garm og Arge. Kjallakr bliver taget med (”jeg tror du er den eneste vi kan undvære, så...). Garm tager fem tatere til Hrædale og stjæler værktøj. Han beder også om extra værktøj i Elgdale og får en vognfuld. Han når frem til de andre i slutningen af nedgående ild. Her har Arge hænderne fulde. Trælle, tatere og bondesønner er opsplittede og kan ikke lide at arbejde sammen.

De har besluttet sig for at samle alle folk i byen og holde et møde, hvor huse og land bliver fordelt. Der bliver samlet repræsentanter for hver familie og skabt arbejdshold fordelt efter kompetencer. En kurerservice bliver skabt af unge mænd som er egnet til dette. Disse melder tilbage til en administration af gamle ledertyper (gerne trælle, men også folk der er vante til at give ordrer og skære igennem) – fem mand. Garm selv er kontakt til taterne som er jægere.

Til mødet Limit breaker Arge og bruger tre dage på at surmule. Han nægter at deltage i noget og folk undrer sig. Garm fatter ingenting. Efter det kommer han til sig selv og begynder at lede igen. Luften mellem ham og Garm er dog noget anspændt. Aslaug kommer frem 15 dage efter mødet den tiende opstigende vand og der bliver holdt en mægtig fest. På dette tidspunkt er der seks færdige haller og en syvendes fundament står færdigt. Ved festen taler Aslaug til folk om at blive viet til Vandringsmanden. Hun fortæller også generelt om guderne.

Naut har taget tyve mand og slået sig ned for sig selv ved floden. De kalder byen Fristed og fejrer med den deres nyvundne lighed og uafhængighed. De kommer dog i svare problemer over vinteren og bliver nødt til at stjæle for at klare sig. De er ledet af Aske og har Knarken som shaman. Garm har talt med dem, men uden held. Dog har han fået seks af dem til at hjælpe sig med at guide folk sydpå.

Skovhuggerlejren bliver også permanent. Skovhuggerne bliver efterhånden bistre over at arbejde så langt væk fra byen og at deres folk bliver taget af ulve. De bygger et hegn omkring lejren og sætter vagter ved det. Lejren bliver kaldt Ulvegærdet i starten. Senere bliver det til Ulfgardhr. Hugleik bliver shaman her og Gizur bliver høvding. Hugleik er den første som sætter en organiseret tilbedelse af de exalterede i gang.

Arge og Aslaug får bud fra en tater om en sær ruin ved bjergene. De tager derned og snuser rundt. De finder et spyd af fjerstål og binder sig til en krystal fra det centrale rum hver. Hvis de roder rundt kan de finde gamle stykker pergament i de lokale dyrs reder. Et af disse er et brudstykke af en tekst om det lokale folks sprog og runer. Disse er en tidlig og mere kompleks version af Nordlands runer. Dyrene er grævlinger som har muteret, så de har fået svæveflapper. De kan svæve gennem lange strækninger af tunneler på vindene, men kan ikke rigtig overleve uden for demesnet. Taterne som har fundet stedet bliver boende og bliver langsomt afhængige af stedet. Arge og Aslaug finder rester af en tekst og et skelet i en rustning, bevaret af demesnets tørre miljeu. De slæber det tilbage til Nystad og Aslaug rekonstruerer rustningen (superheavy plate, -1 fatigue). Stedet har en fjermetalmine.

I slutningen af nedgående vand står der tre store haller og 13 huse i Nystad. Det er ikke nær nok til at huse de ca. tusind mand som kommer til at bo der. Mange af dem kommer til at bo op til fire familier i et hus og resten kommer til at bo i improviserede boliger og læskure. En del flytter op til Ulfgardh. Garm og Håkon kommer tilbage og opdager, at deres familie ikke er kommet frem. Den er blevet kidnappet til Vestvejens guds sanctum og der lader guden dem hente den. Han beder dem bygge et vejtempel og lægge mønter til dem til gengæld. Da de alle er samlet holder de et møde og skændes om, hvorvidt de skal forgifte Hrælands hær eller ej. Dagen efter tager de til Tankesfæren og snuser rundt. Arge finder mere pergament og så tager de op i minen og udforsker. Her finder de fjermetalmalm og masser af værktøj.

Ligulf dukker op med 600 krigere midt i opstigende luft. Han er blevet en stærk leder for dem og de vil nu ikke acceptere andre ledere end ham. Han tilbyder at lede det nye folk og være en høvding for dem. Han er efterhånden blevet så dygtig til at vise sin solkraft og inspirere folk, at mange hælder til ham.

Mosens endeligt

Garm kommer tilbage op nordpå for at samle op på familien. Her siger Håkon, at Mosekonen har besluttet sig til at blive tilbage, fordi hun er for gammel til at rejse. Hun regner ikke med at leve vinteren over. De sender familien sydpå og tager op til Mosen sammen. Mosekonen er blevet mere syg og nægter at tage af sted. Hun siger, at det passer sig bedst for en gammel kone, at blive tilbage og se enden. Det hun har sat i gang har nået sin afslutning. Tatere, trælle og andre nordfolk er lige i riget syd for Ulfskogr. Garm og Håkon bliver tilbage og venter på hendes død. Den kommer efter en mægtig storm i slutningen af strålende vand. Medens de sammen venter dukker et aspekt af Gaia op af Mosen og henter hende ned. På hendes bud samler de hendes ting sammen og brænder mosebyen ned til grunden.

Tankesfæren

I et af minens tunneler har tre Drageblodede og et antal menneskelige vagter haft en konfrontation med en horde feer. Vagterne ligger stadig tilbage med deres rustninger flåede af tornekrat. Feerne har fået slyngtråde med skarpe torne og store røde blomster til at vokse i metallet med stor hast, således at jernet er blevet flået fra hinanden og mændene revet til blods. Der ligger ca. 30 krigere. Rankerne har også fyldt deres skeletter ud, så man i starten ikke kan se, hvad de er. Stikker man sig på tornene får man en lille forfrysning i såret, så de døde er lige så meget frosset som blødt ihjel. De tre Drageblodede er siden blevet fundet og brændt. Deres rustninger og udrustningen er blevet bragt tilbage til deres familier på den velsignede ø.

Tunnelen er et miniature grænseland, hvor virkeligheden stadig er blød efter kampen. Lige gyldigt vejret vokser tornerankerne stadig i mørket. Hver sommer, hvor en lille smule lys af og til trænger ned i tunnelen prøver nogle af rankerne at kravle ud mod det, men de visner alle, når vinteren og kulden kommer. Derfor er en del af tunnelen fyldt med muldjord og vissent tornekrat. Væggene i tunnelen bærer også præg af kampen, i det at de kæmpendes skygger er blevet fanget der. Lader man en lyskilde glide over væggen kan man se glimt af kampen udspille sig. Et mægtigt væsen med evigt flagrende gevandter og slangehår lader en torneranke vokse ud af sig og ind i en kriger. En munk kaster Obsidiansommerfuglenes Dødsflugt. En gruppe af krigere bliver overvældet af hobgoblins og falder. Resterne af Obsidiansommerfuglene dækker stadig gulvet og vil hurtigt skære igennem ethvert fodtøj af læder eller stof.

De sender 10 mand ned med redskaber for at bryde malm. Det tager halvanden dag.

Håkon leder godt 100 mand op for at flytte ind i Tankesfærens tunneler midt i opstigende luft.

Ogden Bergastål

Han og Koll har talt meget sammen og lagt planer. Koll er meget hævngerrig over for Aslaug og Garm. Han er ikke sikker på Bork. Aftalen er at Koll leder en hær i den sidste kamp og dør i kampen. Efter kampen overtager Ogden herredømmet over hele Nordland og bliver den nye jarl. Koll lover at solarerne og Garm dør i kampen. Ogden skal til gengæld sende så mange mænd som han kan til Hræland, så hæren kan blive større end den nogensinde har været.

Det Store Slag

Det kan vare alt lige fra to til fem år. Gråfolkene kommer først, når de er parat til at stille en hær. Hele dette forår og sommer vil Hrædale opruste hæren i delinger rundt omkring. I slutningen af sommeren vil hæren samles i Hrædale, men først marchere mod bjergene, når vinteren er tung. Kamphandlingerne skal udrydde hele hæren som et offer og Koll til sidst. Koll påbegynder ved udmarchen et rite som vil gøre hele landet til et skyggeland, hvis han er den sidste der ofres. Man kan se hans stjålne essens bølge af ham som tyk, sort røg. Han holder sig til en bærestol beklædt med tykt, behandlet skind. Det har en soak på 5 og brænder ikke. Bærestolen kan rigges til et telt.

Kolls død

De tager af sted sydpå et par dage efter folk er flyttet til Tankesfæren. I starten af nedgående luft vender de hjem. Der har de fundet hæren kort efter den drog væk fra Hrædale og lægger en fælde på vejen til Vættfang. De skyder bærerne af Kolls baldakin og Koll selv. Det bliver Bork der sårer ham hårdest, men Bork der giver det dræbende slag med sin gift. Da Garm vender tilbage fortæller han, at der er Arge der dræbte Koll.

Arge lærer magi

I Tankesfærens bibliotek kan man finde tekster der, på højrige, forklarer det gamle Nordlands sprog. Ud fra dem kan man lære sig selv et vist mål af højrige – i hvert fald at læse, skrive og forstå det. Arge skal først bruge en vinter på at lære dette sprog før han kan læse magiteksterne. En rosettasten i form af et manuskript der oversætter runer til højrigeglypher ligger fremme på en af pultene i biblioteket. Manuskriptet diskuterer også generelt Nordsproget og argumenterer for, at sproget intet har at gøre med Rigets sprog, og at det derfor er kommet fra Wylden. Når han har lært sproget kan han begynde at gå på opdagelse i biblioteket og der finde kopier af både den sorte og hvide afhandling.

Det vil nok tage det meste af vinteren at lære sproget godt nok til at kunne læse de meget sofistikerede tekster. Resolve + Lore efter en måneds uforstyrret læsning, for at se om han har lært noget. Succes betyder, at den tæller som træning; exceptionel succes betyder, at den tæller dobbelt; legendarisk succes betyder, at den tæller firedobbelt. Ingen succes gør, at den slet ikke tæller, og et botch gør, at han læser et extra antal måneder. Han skal som udgangspunkt bruge seks måneder for at lære højrige på den måde han gør det.

I slutningen af forløbet vil han også kunne stige i Essens, hvis han vil. I løbet af sin læsning vil han også kunne få kendskab til nogle formularer eller anden magisk teori. Hans indre øje genkender visse illustrationer og leder hans hånd efter bestemte tekster. Han falder også over beskrivelser af slag, hvor formularer er blevet brugt.

Tekster:

- Gimilkor Tulazh’ liv og virke. En propagandatekst som fremstiller solaren som en af de gamle dæmoner der brugte sit liv på at bygge den frodige Nordlandsdal om til hans egen vision af Malfeas.

- Ziguratter i Norden. Her nævnes Spiret for den Rejsende (som blev ødelagt under Oprøret), Egelunden, Thoravistemplet (et vandzigurat der lå ved kysten og var bygget af Thoravis, Nordhavets Ånd - teksten siger, at han gjorde det for at anerkende Dragernes overlegenhed), Himmelsalen (en forsænkning på et stykke hede, hvor engang en stensætning fokuserede luftessens - stedet var et godt møde- og handelssted og blev senere til Tingdalen)...

De fem opgaver:

Ydmyghed – at bevidne Aslaugs død?

Undervisning – Vathi?

Rejse – til forskellige ruiner og ziguratter?

Frygt – Koll?

Valg – barnet?

Vinteren over

Bork jager og tager sig af familien. Engang i sidste halvdel af strålende træ får han sig en søn. Thora presser på, for at blive gravid igen og vil snart blive det.

Aslaug jager og bryder malm. Hun taler også med rådet for at byplanlægge til foråret. Der har Ligulf også været. Hun snakker også en del med Vasmo om Vandringsmanden og hvordan han har det. I slutningen af nedgående træ har hun sin rustning færdig. Den er fin og lavet så den passer til hendes krop. Hun har lavet bryster i den.

Garm flytter til ruinerne. Æsa er ved at opdage, at hun rent faktisk er Garms kvinde nu. Det har hun svært ved at håndtere og begynder at stille ret høje krav til ham. Hun læser også ret mange ting ind i hans adfærd og bliver både meget følsom og sårbar over for ham og meget kritisk omkring ham. Dette er, fordi hun er dybt forelsket. De har et mægtigt skænderi omkring historien om Arges barn.

Arge nørder. I starten af opstigende jord kommer Arges kone med hans barn til ham og går sin vej igen. De leder efter hende, men hun er som sunket i jorden og væk. Drengen er meget sær. Den eneste han er tryg ved er Arge. Alle andre græder han hos. Arge er lidt i panik og beder Garm om hjælp. Garm sætter Æsa på sagen. Imedens tager Garm til byen for at hente Aslaug og Sigeir Småland op. De tager Ligulf med som bliver meget bekymret omkring barnet, og hvad det vil bringe. Han råder til at give det et navn så hurtigt som muligt og fylde barnet med lys og retfærd som modvægt mod det mørke det er født af. De giver det navnet Sune og Ligulf forestår navngivningen personligt. Solen lægger mærke til dem. Efter det henter han en amme i byen. Dette er Signe, hvis eget barn lige netop har lidt vuggedøden. Det er Skadi selv som får det slået ihjel, sådan at Arge kan få hende som amme. Efter det læser han videre på halv tid. I slutningen af nedgående træ har han lært sig højrige.

Flygtninge og desertører fra krigen er for de flestes vedkommende taget til Kvitebaune. En stor flok udskud er efterhånden samlet der og har muret sig inde. Små grupper – mest af kvinder og børn – vandrer løse rundt i landet.

Arges spyd: +1, +2, +4L, +1, 4 (3 kastet)