Forstyrrelsen

Når man er en kvinde af et godt navn, skal man jage sig selv fra morgen til aften. Man skal jage gennem kolde morgener over hårde stengulve efter den version af sig selv, som ens forældre håbede på. Man skal suge maven ind og farve håret for at skjule, at man ikke er evigt ung. Man skal trutte med læberne og suge kinderne ind, så ikke nogen skulle forledes til at tro, at der rører sig andet end forfjamsket pli under masken. Man skal fortvivle i timevis over sin alt for store næse eller hage eller fødder – der er altid et eller andet at fortvivle over.

Click to read more ...

Det tager et kvarter at bevæge mig mellem mine øer. Supermarked. Kiosk. Værtshus. Hjem. Sejlende i smult vande beskyttet af mine høretelefoners skibsskrog og min læderjakkes lærredssejl. Jeg kender de sikre sejlrender, hvor jeg ikke strander i en uforudset samtale eller støder på fordømmende blikkes skarpe rev. Det tager et kvarter at patruljere min aktionsradius. At sikre grænserne mod det københavnske Terra Incognita. Der hvor sælsomme fisk lydløst bryder overfladen og skinner deres æteriske lokkelys mod uforvarende søfarere. Hvor mangelemmede leviathaner boltrer sig i bølgerne i dødbringende leg og sultne sirener kalder fra kysterne. Det tager et kvarter at nå kortets grænse og stirre afgrunden udenfor i øjnene.

Click to read more ...

I Danmark går Danskerne i skole hele deres liv. Også efter de er gået ud af den. De kigger op fra deres apparater og betragter grundende de stykker af himmel, der omhyggeligt er blevet spiddet til firmamentet på husenes parcelhustage. De betragter asfalten og rynker brynene. De ser på hinanden og nikker eftertænksomt. I Danmark lever Danskerne af deres viden, og de tilbereder den i ovnen eller som en gryderet med sjældne og dyre krydderier til. De tænker og tænker og tænker. I Danmark er Danskerne utroligt kloge. Danskerne er et af verdens klogeste folk.

Click to read more ...

Jeg har i de sidste syv år levet i en lille kernefamilie. Der var mig, min kone og med tiden også vores to børn. I sidste uge blev vi en mere, da min kone fik en kæreste. Man kan sige, at vi er sprunget ud. Vores forhold er helt sikkert et andet, end det var før, og alt føles nyt. Man kan også sige, at intet er ændret mellem os. Mine to venner Pernille og Mette har bare forelsket sig i hinanden. Det er ikke planlagt, og det er ikke opstået ud fra en beslutning om at skifte livsstil. Det er bare sket. Vi opfatter ikke os selv som polyfile eller vores forhold som åbent. Det er ikke andet, end det er. Pernille og jeg er gift. Pernille og Mette er kærester.

Click to read more ...

Jeg stod på toget en sommerdag i 2009. Jeg var glad, selvom toget var overfyldt, de fleste af mine medpassagerer var gnavne og pladsen var trang. Kupeen var totalt overfyldt og lugtede af en blanding af billig parfume og anstrengelsessved med en subtil undertone af angst. Trods det så jeg smil, og jeg blev budt velkommen af de fleste. Jeg befandt mig egentlig meget godt. Der var et par konduktører, som kørte os lige lovligt hårdt, men så længe vi gjorde, som vi fik besked på, var de venlige nok og talte som regel pænt til os.

Click to read more ...